Græsk ristet kartoffelsalat

ristet kartoffelsalat

Det hér er nok ikke, hvad du normalt tænker på, hvis jeg siger “kartoffelsalat”. Men lov mig lige, at du giver opskriften et skud alligevel. Både hvis du er en af dem, som mener, at kartoffelsalat skal være hvid, snasket og altid serveres til grillpølser. OG hvis du er en af dem, som helst udgår normale kartofler, fordi de er kedelige og vist nok ikke særlig sunde… Eller hvad?!

Overhovedet ikke! Hvilket min græsk ristet kartoffelsalat er et fremragende eksempel på.

 

Græsk ristet kartoffelsalat

Tilbehør til 4 personer
forberedelse 20 min / tilberedning 40 min / i alt 60 min

Ingredienser

  • 1 kg små kartofler
  • 1 spsk. olivenolie
  • 150 g feta
  • 1 spsk. tørret oregano
  • salt
  • 1 pose rucola
  • 1 dåse butterbeans
  • 1 lille glas kapers
  • skal og saft af 1/2 citron
  • 1 håndfuld bredbladet persille

Fremgangsmåde

Kog kartoflerne i saltet vand til de er møre og lad dem køle lidt af.
Tænd ovnen på 200 grader. Knus kartoflerne med en gaffel på en bageplade med bagepapir. Pensl de knuste kartofler med olivenolie og smuldr feta over. Drys med oregano og salt. Sæt bagepladen i ovnen i cirka 20 minutter, til kartoflerne bliver gyldne og sprøde.

Vend ristede kartofler og feta sammen med rucola på et salatfad. Dræn butterbeans fra dåsen og skyl dem i en sigte. Tilsæt butterbeans, kapers og citronskal til salaten. Pres citronsaft over og vend rundt. Drys med bredbladet persille og servér.

Find flere opskrifter i samme kategori

græsk ristet kartoffelsalat

Moderne kartoffelsalat

En græsk ristet kartoffelsalat er på ingen måde kedelig! Og så er den faktisk temmelig sund og dejlig mættende. Kartoflen fortjener nemlig på ingen måde sit dårlige ry, for udover at det er utrolig bæredygtig (og billig!) råvarer, er det også en fremragende kilde til vitamin-C, kostfibre og mineraler såsom kalcium.

En græsk ristet kartoffelsalat er en som en moderne kartoffelsalat, der både kan serveres som tilbehør eller som en måltidsalat. Den smager virkelig herligt – særligt serveret med tzatziki til, hvis du vil følge det græske tema helt til dørs 🙂

Salat af knuste, ristede kartofler

Græsk ristet kartoffelsalat laver jeg ved først at koge kartoflerne. Derefter knuses de og ristes med feta i ovnen. Det gør kartoflerne dejligt sprøde, og får fetaosten karamelliserer, hvilket giver en helt fantastisk smag. Derefter vendes det sammen med butterbeans for ekstra protein og mæthed, frisk rucolasalat, citronskal, kapers og persille.

 

græsk ristet kartoffelsalat

Besøg min Facebook-side for flere opskriftvideoer

 

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar