Jule bundt-kager

Julekager med tørret frugt og chokolade

Disse smukke julekager indbyder til inde-hygge under et varmt tæppe med brætspil og te. De har en skøn, svampet konsistens, er fyldt med lunende krydderier og har fået et frisk twist af appelsin og abrikos.

Jule bundt-kager

Dessert til 6 personer
forberedelse 10 min / tilberedning 30 min / i alt 40 min

Ingredienser

BUNDT-KAGE

  • 100 g finvalsede havregryn eller havremel
  • 100 g mandler
  • 1 tsk. bagepulver
  • 150 g bløde dadler
  • 100 g tørrede abrikoser
  • 1 tsk. mandelessens (kan undlades)
  • Saft og skal af 1 appelsin
  • 2 tsk. kanel
  • 1⁄2 tsk. stødt ingefær
  • 1 nip salt
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 100 g smør, stuetemperatur
  • 2 æg, str. M/L
  • 100 g chokolade

PYNT

  • 50 g chokolade
  • Granatæblekerner

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 175 grader.

 

Blend havregrynene til helt fint mel i en foodprocessor. Tilsæt mandler og bagepulver til havremelet, og blend igen, indtil mandlerne også bliver til mel. Tilsæt da udstenede dadler, abrikoser, mandelessens, appelsinsaft og -skal, kanel, ingefær, salt og vanilje til foodprocessoren, og kør, indtil du får en klistret, grov masse.

 

Tilsæt til sidst smør i mindre tern samt æg, og kør, indtil det hele er blandet. Hak chokoladen, og rør det i dejen. Fordel dernæst dejen i mindre bundtkageforme eller muffinforme. Bag kagerne i ovnen i 30 minutter, eller indtil de er gennembagte, og en tandstik kommer ud ren, når den stikkes i midten af en kage.

 

Lad bundtkagerne køle af, og vip dem ud af formene. Smelt 50 g chokolade forsigtigt over et vandbad, og dryp det over de afkølede kager. Pynt med granatæblekerner, og lad gerne chokoladen stivne inden servering.

Find flere opskrifter i samme kategori

Fabelagtige fristelser

Opskriften er fra min kogebog Fabelagtige fristelser.

Kogebogenindeholder 100 søde opskrifter med mindre sukker og mere smag. Den er et indblik i hvad, jeg kalder mit moderne dessertkøkken. Et køkken, hvor der er plads til søde sager, men hvor man stadig lytter til sin fornuft. I kogebogen finder I 270 smukke sider med opskrifter på alt fra morgenmad, cookies og søde snacks til is, tærter og overdådige kager.

Flere juleopskrifter

Shop the post

- reklamelinks

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar