Små ting fra juleferien & godt nytår

På besøg hos søde Julie 
Madklubben Gril (& alle deres desserter!) med søde venner
Morgenmad hos Mette og Jacob i deres fine nye hus
Juledagsselfie ♡
Arbejdsdate på LYNfabrikken (som vi havde helt for os selv)
Morgenkaffe hos Street Coffee efter en yogatime
Yndlingsbrunchen på Café GLAD – dén har jeg nydt mange af i 2018

 

Kakao Ceremoni i YO – såden en fantastisk energi, og den perfekte afslutning på året.

Juleferie i snegletempo

Jeg håber, I har haft en rar og rolig juleferie. Dét har jeg – eller det har vi, for Simon har været hjemme på visit, og det har været så skønt at være to og kunne gøre alting sammen. Vi har fået set en masse venner, gået ture, sovet længe, drukket kaffe, været i svømmehallen og set Babylon Berlin på sofaen. Og så har vi arbejdet en smule, men selv det er helt OK i en ferie, når det foregår i godt selskab.

Et nyt år

De sidste uger har jeg haft brug for at trække følehornene lidt til mig. Jeg har ikke delt så meget, som jeg plejer, her og dér på de sociale medier. Simpelthen fordi, jeg ikke har haft lyst. 2018 har været et udfordrende og i det hele taget ret underligt år for mig personligt, og det skal jeg lige fordøje. Men jeg kan mærke, at lysten til at skabe, dele og inspirere begynder at boble i maven på mig igen, og jeg glæder mig så småt til at vende tilbage til hverdagen igen. Min intuition siger mig nemlig, at det nye år bliver et af de rigtig gode, og jeg vil i hvert fald gøre mit for, at det kommer til at holde stik.

Nytårsaften

Jeg ved, at folk har lidt forskellige holdninger til nytårsaften og alle forventningerne til årets fest. Men jeg tillader mig nu at glæde mig til i aften, for det kan nærmest kun blive en succes. Vi skal fejre nytåret sammen med min søster og hendes kæreste – med god mad, drinks og bobler, selskabslege, nytårstale og alt det, der hører til – og senere smutter vi over til en god flok venner til dans og festivas, så det nye år kan starte med et brag. Så kan 2019 bare komme an!

Godt og smukt nytår til jer alle ♥

8 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Kære Emma. Rigtig godt nytår til dig og dine!
    Og tak for at dele stort og småt i 2018. Det blev året, hvor jeg begyndte at følge med hos dig og lytte til din podcast, og jeg forstår slet ikke hvorfor det egentlig ikke er sket før. Glæder mig til at følge med hos dig i 2019 og blive inspireret og få lyttet til en masse mere af din podcast. Og selvfølgelig til at tage min Atelier Aarhus kalender i brug – satser stærkt på at den kommer til at hjælpe mig gevaldigt med at få et mere roligt år og reflektere mere over min hverdag.
    Så rigtig stort tak herfra <3
    Virtuelt kram til dig

Skriv en kommentar