Gua Sha guide

Hvordan laver man gua sha massage?

Gua sha massage er ren selvforkælelse! Det sidste år er teknikken og de smukke krystalredskaber blevet en fast del af min skønhedsrutine, og i dette blogpost viser jeg hvordan.

Massage med gua sha-redskaber er fantastisk til at forebygge rynker, urenheder og appelsinhud, og jeg oplever selv, at det giver huden en fantastisk glød og ensartethed. Ved gua sha-massage stimuleres blodgennemstrømningen, kollagenproduktionen øges, og væskeophobninger modvirkes, og det er med til at give en mere ensartet, fast og levende hud.

En smukkere hud er dog kun 50% af årsagen til, at jeg er blevet så glad for at lave gua sha massage. Det skyldes nemlig også, at det føles helt vidunderligt og løsner godt op i spændinger (jeg slet ikke anede, jeg havde). Særligt mærker jeg den gavnlige effekt i min (computer)nakke og på mine (løber)ben.

Gua sha how to videoer

Nedenfor finder I tre videoer, hvor jeg viser, hvordan jeg laver min Gua sha-massage på kroppen med min Body Shape Gua Sha og i ansigtet med mit Beauty Tool og min Ametyst Skinroller.

 

Inden du går i gang med gua sha massage

  • Husk altid at rengøre gua sha-redskaberne med en mild sæbe eller saltvand, inden du bruger dem.
  • Påfør altid en olie inden behandlingen så du ikke skader huden. Prøv eksempelvis min favorit: En økologisk jojobaolie, der balancerer og plejer alle hudtyper. (og det hedder HOHOba-olie, har jeg lært. Men jeg glemmer det hver gang, jeg skal udtale det, hæhæ)

 

Gua Sha Beauty Tool

Denne rosakvarts gua sha er særligt designet til behandling af ansigt, hals og nakke – til at give huden glød og modvirke stagneringer, muskelspændinger og væskeophobninger.

 

Sådan bruger du et gua sha beauty tool

Brug spidsen af redskabet og ‘halen’ til at arbejde i dybden mod spændinger og blokeringer, der kan give rynker og urenheder. Lav dernæst lymfedrænage med den lange, buede side ved at køre blidt i lange strøg mod ørene. Dit beauty tool kan både bruges 2 minutter på en travl morgen for at modvirke et hævet ansigt eller til en længere ansigtsbehandling, hvor du starter med at massere skuldre og nakke.

 


Køb Gua Sha Beauty Tool her


 

Amatyst Skinroller

Denne skinroller består af krystallerne ametyst og hvid nephritjade med tekstur. Sammen er de fantastiske til at give huden ekstra glød og en jævnere tekstur. Skinrolleren er desuden virksom mod bekymringsrynken mellem brynene, væske i ansigtet og poser under øjnene.

 

Sådan bruger du din skinroller

Brug først teksturenden af jade til at stimulere blodgennemstrømningen i ansigtet og hudens kollagenproduktion. Kør dernæst ametystkrystallen til at massere ømme ansigtsmuskler, og kør til slut ansigtsrollen i blide strøg i retning mod ørene for at lave lymfedrænage og berolige huden.

 


Køb Amatyst Skinroller her


 

Body Shape Gua Sha

Denne smukke rosakvarts gua sha er designet til at arbejde på genstridigt bindevæv (specielt appelsinhud) og ømme muskler. Gua sha stenen har tre sider, så du både kan stimulere blodgennemstrømningen og arbejde i dybden med din celulitte.

 

Sådan bruger du din body shape gua sha

Brug først siden med riller til at varme musklerne op og øge blodgennemstrømningen. Brug dernæst den korte side med tre buer til at arbejde i dybden med din celulitte og til løsne stagneringer og ømme muskler. Kør til slut den flade buede side i lange strøg fra fødder til knæ og fra knæ til lysken for at lave lymfedrænage.

 


Køb din body shape gua sha her


 

8 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Efter at have set din video, tror jeg jeg skal ud og have fat i sådan en fisk der. 🙂 Du siger olie eller serum – men kan det også bare være en helt almindelig creme? Jeg har uren hud, så vil gerne undgå at bruge olie.

    1. Hej Ida 🙂
      Det er en misforståelse, at man skal undgå olie, fordi man har uren hud. Olie gør ikke, at huden producerer mere olie.
      Men jo, du kan sagtens bruge en almindelig creme, bare den ikke siver ind i huden med det samme, så redskaberne kan glide over huden, uden at de trækker for hårdt 🙂

  2. Hej Emma, tak for nogle fine og lærerige videoer! Bruger du stadigvæk din body brush eller har du helt erstattet den med disse? Knus

    1. Hej Cecilie 🙂 Dejligt, at de kan bruges! Jeg bruger stadig min tørbørste hver morgen, inden jeg hopper i badet 🙂

  3. Hej Emma,
    Hvor spændende og rigtig gode videoer. Det vil jeg til at igang med. Tror du kan vil kunne bruge kokosolie istedet? 🙂

  4. Dejligt med videoer Emma! Jeg har lige fået fisken i julegave og nytårsfortsættet hedder mere tid til selvforkælelse, så jeg må i gang! Mandelolie kan vel også bruges? Gør du det før eller efter du renser din hud? Eller er det ligemeget? Tænker mest i forhold til olien. Tak 🙂

    1. Hej Mia 🙂 Selvfølgelig kan du bruge mandelolie! Jeg gør det altid efter, jeg har renset min ud – det er super vigtigt! 🙂

Skriv en kommentar