Martiny Podcast S4E1 – Velkommen til en ny sæson!

En ny sæson af Martiny Podcast

Martiny Podcast er tilbage! Hvor har jeg glædet mig til at tage hul på en ny sæson, og jeg håber, at I vil se frem til at lytte med – i toget, i køkkenet, på løbeturen eller hvor I tager mig og interviewpersonerne med i jeres øregang.

Denne sæson vil podcastet udkomme hver lørdag. Jeg vil både dele soloshows, interviews og som noget nyt Q&A-episoder, hvor I får større indflydelse på indholdet. Her kan I kan sende mig spørgsmål (se hvordan nederst i indlægget), som jeg vil samle op på og bevare så godt, jeg kan.

I dag starter vi stille ud med en episode, hvor jeg giver en update på, hvordan min verden ser ud i øjeblikket, og så deler jeg, hvad I kan forvente at finde I jeres podcastfeed de næste mange lørdage.

LYT MED HER ELLER PÅ EN SMARTPHONE I DIN PODCAST APP

I denne episode kan du høre om… 

… Hvad jeg har lavet det sidste år
… hvorfor 2018 har været et svært år
… om hvordan jeg har sat tempoet ned
… at finde balance mellem Yin og Yan
… kacao ceremonier
… at vi ofte glemmer vores egne gode råd
… hvad der kommer til at ske denne podcastsæson
… Q&A-episoder, og hvordan I stiller mig spørgsmål på Instagram

Indsend spørgsmål

Du har mulighed for at indsende mig spørgsmål til kommende Q&A-episoder på Instagram eller til min mail hello@emmamartiny.dk. Følg med på Instagram, hvor jeg laver spørgerunder i min Story eller send din undren min vej som en privat besked.

 

4 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hvor har jeg glædet mig til at lytte med på din podcast igen! Podcast mediet kan altså noget helt særligt, og dit podcast er et af mine favoritter at lytte til.

    Jeg kan meget fint relatere til dine tanker, du løfter sløret for her. Når man har været nede med stress før, og selvom man synes, man har lært en masse om sig selv og er blevet en hel del klogere på, hvordan man passer på sig selv, så er det hårdt at opdage, at man alligevel kan glemme det ind imellem og bare suse derudaf. Så betaler man prisen bagefter, på den ene eller den anden måde. Og der er det vigtige jo netop at tilgive sig selv og være i det, fordi det er sådan, vi vokser som mennesker –
    Tak fordi du deler det “uperfekte” <3 Det var lige, hvad jeg havde brug for at høre i en travl eksamensperiode, hvor jeg er lidt for meget i mit hovede.

  2. Yay! Jeg har genlyttet nogle af dine gamle podcastepisoder på det sidste, og det har fået mig til at glæde mig endnu mere til, at den vendte tilbage 😉

  3. SÅ dejligt at din podcast er tilbage, Emma! Jeg holder så meget af at høre din podcast – blive klogere og inspireret til at passe bedre på mig selv. Kram og god søndag herfra <3

  4. Hvor er det virkelig et smukt billede af dig Emma 🙂 Glæder mig meget til at høre den nye sæson 🙂 Og måske genhøre de gamle igen. Har fået din nyeste kogebog i julegave og glæder mig til at komme i gang med de forskellige opskrifter. Rigtig god søndag <3

Skriv en kommentar