Små ting

Berlinerholdet ♡
Frokost på Hallesches Haus
Matchy matchy
Forretten på det lækreste lille italienske spisested
Dén her kombi har været en genganger de sidste uger

28 kilomesters byvandring sammen med verdens bedste Ida
Matcha på The Visit (den eneste gode matcha, jeg har fundet i Berlin)
Pæne negle på en gråvejrsdag

Sidste Berliner-eventyr

Efter mere end to uger i Berlin var det helt underligt at ankomme til Århus i går aftes. Både fordi, det føles som en evighed siden nytår, men mest fordi, det betyder, at jeg ikke kommer til at besøge Simon igen. Han kommer hjem til februar, og det glæder jeg mig naturligvis kæmpe meget til, men jeg har virkelig også nydt at kunne tage på Berliner-eventyr i tide og utide. For selvom det har været svært at undvære hinanden i hverdagen, har det føltes som om, vi har været på én lang kærestetur, hver gang jeg har været på visit, og Berlin er på mange måder blevet ‘vores’, lidt ligesom Århus er det.

Min sidste tur til Berlin (under disse omstændigheder – for selvfølgelig kommer jeg igen!) fik dog den bedste afslutning. Hele weekenden har vi brugt med en flok gode venner på at udforske byen, spise god mad og opleve en masse uden at skulle noget som helst. Bedste weekend længe!

Hjem til hverdagen

Lige meget hvor skægt, det har været at være afsted, lige så rart er det nu altså at komme hjem igen – endda til en skinnende ren lejlighed med friske blomster på bordet! Min søster har tryllet, for jeg forlod ærligt talt lidt af et bombet lokum, og hendes meget, meget betænksomme handling gjorde, at mine skuldre faldt mindst 20 centimeter lavere, da jeg smed alle taskerne fra mig i entreen i går.

Nu venter en begivenhedsrig uge, der blev startet med en tur i fotostudiet tidligere i dag – og så er vi ligesom i gang! Jeg har glædet mig til at få hverdagen anno 2019 til at rulle, og det kommer den til at gøre ganske tjept indtil fredag eftermiddag 😉

God uge til jer alle ♥

Klem,

Emma

10 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej Emma! Tak for en virkelig smuk og inspirerende blog! Jeg tænkte på, om du får lagt en form for gele på neglene eller er det blot farve? De er virkelig fine! 🙂 kh Stine

    1. Åh, jeg kan desværre ikke huske det. Men jeg får Simon til at tilføje det, når jeg får lavet min guide til Berlin.

  2. Åh, det lyder som om du har vundet i søster-lotteriet! Det må næste være en af de fineste hverdagsgaver med sådan betænksomhed.
    Jeg får helt lyst til at tage et smut til Berlin. med alle dine fantastiske smutture. Måske det kunne blive en forlænget weekend snart?

    Jeg ønsker dig en rigtig god uge i det Århusianske 🙂

  3. Hej Emma

    Jeg har virkelig nydt at følge med i dine Berlinerture – må jeg spørge, hvad Simon har lavet i Berlin? Jeg skal selv afsted i seks måneder, så jeg håber, at vi kan lokke en guide ud af dig 🙂

    KH Claudia

    1. Hej Claudia 🙂 Han har arbejdet på en tegnestue dernede.
      Jeg arbejder på en guide, så det kommer helt sikkert snart.

Skriv en kommentar