Fyldte søde kartofler med pesto kyllingesalat

Bagte søde kartofler med kylling

Bagte søde kartofler smager virkelig skønt og ret anderledes end en klassisk bagt kartoffel. Når søde kartofler bages hele i ovnen, bliver de helt møre og sødmefulde, og skallen herligt sprød.

Kyllingesalat med pesto og ricotta

Her fylder jeg de bagte søde kartofler med en vidunderlig kyllingesalat med pesto og ricotta. Smagen af pocheret, trevlet kylling rørt med cremet, mild ricotta og en smagfuld pesto matcher søde kartoflerne perfekt. Og alt efter hvilken pesto, du vælger, kan du nemt variere opskriften.

Hvordan laver man bagte søde kartofler?

Det er utrolig nemt at lave bagte søde kartofler i ovnen. Det eneste, du skal gøre, er at prikke dem med en gaffel, og derefter skal de blot hygge sig i ovnen i en lille time, indtil de er helt møre.

De bagte søde kartofler kan bruges både i det salte og det søde køkken. Prøv eksempelvis denne opskrift med lækkert mexi-fyld. Eller prøv dem til morgenmad eller dessert fyldt med med græsk yoghurt, granola og ahornsirup. Jeg elsker også at servere dem helt simpelt med koldt smør og havsalt.

Fyldte søde kartofler med pesto kyllingesalat

 
Hovedret til 4 personer personer
forberedelse 20 min / tilberedning 60 min / i alt 1 t 20 min

Ingredienser

Bagte søde kartofler

  • 4 store søde kartofler

Pesto kyllingesalat

  • 500 g kyllingebrystfilet
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 laurbærblade
  • 1 tsk. hele peberkorn
  • 2 tsk. salt
  • ½ l vand
  • 50 g solsikkekerner X spsk. grøn pesto
  • 1 håndfuld basilikum + lidt til servering
  • 250 g ricotta
  • 1 dl grøn pesto
  • skal og saft af ½ citron
  • salt & friskkværnet peber

Endvidere

  • 1 bakke rucolasalat

Fremgangsmåde

Bagte søde kartofler

Tænd ovnen på 200°. Prik huller i de søde kartofler med en gaffel. Placér dem på en bageplade med bagepapir, og sæt dem i ovnen i 45-60 minutter, til kartoflerne er helt møre.

Kyllingesalat

Pil løg og hvidløg, og skær dem i grove skiver. Læg dem i en gryde med laurbærblade, peberkorn, salt og vand, og bring gryden i kog. Del kyllingefileterne i 3 dele på langs, og lad dem simre i gryden i 10 minutter, inden de tages op. Skær et snit i den tykkeste filet, og tjek, at den er netop gennemkogt. Lad kyllingefileterne køle helt af, og riv kødet fra hinanden.

Rist solsikkekerner på en tør pande. Hak basilikum fint. Rør trevlet kyllingekød med solsikkekerner, basilikum, ricotta, grøn pesto, citronsaft og -skal. Smag til med salt og peber.

Servering

Skær et snit i de søde kartofler, og fyld dem med kyllingesalaten. Servér med rucola og frisk basilikum

Find flere opskrifter i samme kategori

Prøv andre opskrifter med søde kartofler

  1. Mexi-fyldte søde kartofler
  2. Dampet torsk med søde kartofler & feta
  3. Pesto-laks med mandelflager og fritter af søde kartofler
  4. Veganske mexi bøffer med søde kartofler
  5. Tærte med søde kartofler, kylling & chorizo
2 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Kære Emma
    Din blog er så fin, og nyder at følge med. Tænkte på, om du kunne have lyst til at dele nogle flere plantebaserede opskrifter? Kunne godt bruge lidt inspiration på den front 🙂

    1. Hej Iris 🙂 Der er masser og masser af plantebaserede opskrifter i mit opskriftsarkiv. Har du prøvet at søge rundt der?

Skriv en kommentar