Hverdagsvelvære – Min nye e-bog

Hvis du er tilmeldt mit nyhedsbrev, ved du det allerede: d. 1. marts udkommer min første e-bog:

Hverdagsvelvære
En uge med næring, bevægelse og gode vaner

 

Det store projekt, jeg har arbejdet på det sidste år

Jeg har været en smule hemmelighedsfuld omkring det, da jeg gerne ville have lanceringsdatoen på plads, inden jeg råbte det ud på de sociale medier. Men nu kan jeg ikke holde på hemmeligheden mere, for sommerfuglene i min mave basker på livet løs: Jeg har skrevet en e-bog, og den har så meget at byde på, at jeg ikke kan vente med at dele den med jer.

Min nye e-bog: Hverdagsvelvære

Mit ønske har været at lave en holistisk bog, der kombinerer alt det, der giver mig mere velvære i hverdagen. I e-bogen får du:

Opskrifter på morgenmad, frokost, aftensmad og snacks til en hel uge.

Nemme og nærende hverdagsopskrifter, der alle er favoritter fra mit eget køkken, som jeg laver igen og igen.

5 træningsvideoer lavet i samarbejde med Malene Arvin fra YO Studios. 

Videoerne varer mellem 20-50 minutter, og byder på både Yoga, HIIT-træning, udstrækning, Shape og Barre, som du kan lave hjemme på stuegulvet.

7 inspirerende gode vaner, der kan give dig mere velvære i hverdagen.

Her deler jeg gode råd og min egen erfaring med meditation, mindfullness og små ritualer, som du let kan gøre til en del af din hverdag.

Hvorfor ikke en almindelig bog?!

Jo, det skal jeg sige dig: E-bogs-formatet giver mulighed for at samle ikke bare tekst og billeder men også video og lyd!

På den måde giver det dig en mere fuldendt oplevelse med mange elementer. Men hvis du ønsker at have bogen fysisk, kan du naturligvis bare printe den ud.

 

Et fælles “passion project”

Jeg ved, hvor stort et arbejde det er at skrive en kogebog. Men dette projekt har om muligt været endnu større. Jeg har udviklet og testet opskrifter til den store guldmedalje, jeg har selv skudt alle billederne, og min kæreste Simon har stået for opsætningen og alt grafisk materiale. Malene Arvin fra YO Studios har sammensat træningsprogrammerne, William Brændstrup har filmet og redigeret alt videomateriale, og min assistent Anne Bauer har holdt styr på alle løse ender (og dem har der været mange af!). Det har været så sjovt og udfordrende at arbejde sammen, og jeg er så stolt af resultatet.

Sæt X i kalenderen

Jeg glæder mig til at fortælle dig mere om e-bogen, og jeg håber, du vil sætte et stort kryds i kalenderen på udgivelsesdatoen d. 1. marts. Sæt også et kryds lørdag d. 2. marts, hvis du har lyst til at deltage i et særligt hverdagsvelvære-event i Århus, hvor der vil være begrænsede pladser.

Dét og meget mere får du information om som en af de første, hvis du modtager mit nyhedbrev. Tilmeld dig lige her, og så er det et er bare at holde et vågnet øje med din indbakke ♡

2 kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar