Små ting

En løbetur ved mine forældres sommerhus med den her udsigt.
Vores rugbrødseksperimenter går over al forventning!
Søsterweekend hos vores bedsteforældre på Mors
Hygge med søde Christinna på Cafe GLAD
Besøg hos Mia hos Minimum sammen med Michelle, Nana & lille Oskar
Og menuen var mere end godkendt

Søndagshygge efter en lang gåtur

Mandagstraditioner på en tirsdag

Den nye uge har allerede taget sit greb, og jeg nåede slet ikke at kigge forbi med ‘små ting’ i går. Det føles helt forkert, for det er jo virkelig blevet en mandagstradition. Noget jeg glæder mig til og holder af at gøre hver mandag: At sætte mig ned, scrolle kamerarullen igennem og bruge et øjeblik på at fundere over ugen, der netop er gået.

Men dagen i går fløj forbi. Fra videooptagelser og videre til keramikkursus (en ny mandagstradition). Så nu starter vi ‘blog-ugen’ lidt forsinket, men jeg ved, at disse indlæg også er en favorit hos mange af jer (det kan jeg i hvert fald se i statetikkerne), så I skal ikke snydes, bare fordi jeg havde travlt foran kameraet og ved drejeskiven i går.

Vinterferie-vibes

Min plan for sidste uge var at drysse så mange vinterferie-vibes ud over dagene som muligt, og det må siges at have lykkedes. Halvanden dag i sommerhuset, syv fastelavnsboller, to dage hos mine bedsteforældre på Mors og én dag uden planer blev det til. Sidstnævnte fordi, der blev aflyst en håndfuld møder på grund af sygdom, da det virker  til, at det halve af Danmark er ramt af en grim influenza.

Men de aflyste møder var held i uheld, for min todo-liste nød godt af den ekstra tid. Vi er ved at lægge aller-aller sidste hånd på min nye e-bog Hverdagsvelvære, så der er en del flere punkter på listen end sædvanligt her op til lanceringen på næste fredag.

Et udsolgt Hverdagsvelvære event

Apropos e-bogen, så satte jeg i søndags billetterne til mit Hverdagsvelvære event til salg. Og allerede dagen efter var eventet udsolgt! Selvom jeg ikke kan invitere jer alle med (dét gad jeg ellers godt!), kan I læse mere om eventet her, hvis I er nysgerrige. Og så lover jeg at dele en masse fra dagen hist og her på de sociale medier, så vi forhåbentlig kan sprede lidt af stemingen ud gennem skærmene i hele landet 🙂

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar