April – Frem & tilbage

Velkommen april

Så blev det minsandten april. Den fine forårsmåned, hvor alting langsommere bliver lidt lysere og lidt nemmere. Naturen blomstrer, dagene bliver længere og energiniveauet stiger. Og på magisk vis kan kalenderen pludselig fyldes med flere rare planer, på grund af et stigende antal lyse dagstimer, efter det ringer fyraften.

 

LÆS OGSÅ: Marts – Frem & tilbage

 

Spirende fremtidsdrømme

Måske det har noget med foråret at gøre, at Simon og jeg taler mere om fremtiden i øjeblikket. Om alt det, vi drømmer om og gerne vil opleve og have (=tage) tid til. Om hvordan vi vil strikke vores hverdag og vores arbejdsliv sammen. Om familie, rejser, bolig.

Eksempelvis drømmer vi om at bygge et nyt kolonihavehus. Om at rive den gamle hytte ned og tegne vores eget. Et sted, hvor vi faktisk ville kunne bo i sommerhalvåret. Det er stadig bare drømme, men foråret giver blod på tanden, når vi pludselig har mere lyst til at få græs mellem tæerne end at bo i lejlighed. Vi får se. Måske vi giver os i kast med projektet næste april?

 

LÆS OGSÅ: Februar – Frem & tilbage

 

Frem og tilbage

I dagens blogpost kigger jeg både frem og tilbage på april. Jeg har rodet lidt i blogarkivet og samlet et tilbageblik på sidste år, og nederst finder I en liste over, hvad jeg glæder mig til denne april.

Byd endelig ind med jeres inputs i kommentarfeltet – det er så hyggeligt ♥

 

LÆS OGSÅ: Januar – Frem & tilbage

 

Hvordan byder jeres april på? Del endelig  i kommentarfeltet.

Sidste april…

 

… gav Ida mig den sødeste, sjove gave: Havfruesvømning!

… drak jeg kaffe på plantecaféen
… inviterede jeg til morgenmøde
… lavede jeg sprøde ovnbagte nuggets

 

… delte jeg min yogaplayliste
… fik I opskriften på denne lækre pande med søde kartofler
… var Simon og jeg på kærestetur til Paris
… og jeg sendte et postkort
… grillede jeg på altanen for første gang
… skrev jeg om min yndlingskeramik
… delte jeg opskriften på quinoapaneret laks
… og på den lækreste vegetariske lasagne
fik jeg blomster af Simon på vores femårsdag (som jeg havde glemt)

Denne april glæder jeg mig til…

… at finde ud af, hvad vi vil plante i køkkenhaven i år
… at fejre 6 år som kærester med mit yndlingsmenneske
… at fortsætte min nye aftenrutine med at læse en time hver (eller i hvert fald de fleste) aftener
… at Simon kommer hjem fra Spanien
… at lave påskegodter og nyde chokoladepåskeæg til min eftermiddagskaffe
… at gøre altanen forårsklar

… at holde en forlænget påskeferie-weekend
… at optage en Århus-guide til jer i videoform 

Hvad glæder I jer til denne måned?

2 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej Emma. Jeg er helt forvirret – er det jeres kolonihave? Jeg troede det tilhørte noget familie 🙂

Skriv en kommentar