Kylling tikka masala

Tikka masala med kylling

Opskriften på tikka masala er en indisk klassiker… Eller nyklassiker er det vist nærmere, for retten stammer vist nok nærmest nationalretten i Storbrittanien.

Tikka masala laves som oftest med kylling, der marineres i en blanding af yoghurt, limefrugt og masser af krydderier. Det gør kødet utrolig mørt og saftigt, og når det sidenhen ristes i ovnen, kommer alle krydderierne rigtig til din ret.

Nem og autentisk tikka masala sauce med fløde og mandler

Det smagfulde kyllingekød vendes i en mild, cremet og alligevel krydret sauce, der får en fantastisk smag og konsistens fra finthakkede mandler og en lille sjat fløde. Det afbalancerer den stærke smag, og gør tikka masala til et familievenlig måltid, der kan nydes af både store og små.

Kylling tikka masala

Hovedret til 4 personer
forberedelse 20 min / tilberedning 30 min / i alt 50 min

Ingredienser

  • 500 g kyllingebryst- eller inderfilet

MARINADE

  • 3 fed hvidløg
  • 1 cm frisk ingefær
  • 2 dl græsk yoghurt
  • saft af 1 limefrugt
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. tørrede chiliflager
  • 3 tsk. garam masala
  • 2 tsk. salt

SAUCE

  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 cm frisk ingefær
  • smør til stegning
  • 50 g mandler
  • 70 g koncentreret tomatpuré
  • 3 dl hønsebouillon
  • 1 tsk. gurkemeje
  • ½ dl piskefløde

TILBEHØR

  • 4 dl ris
  • 1 håndfuld mandler
  • 1 håndfuld bredbladet persille

Fremgangsmåde

MARINADE

Pil og pres hvidløg. Skræl og riv ingefær fint. Bland alle ingredienser til marinaden sammen.

Skær kyllingekødet i strimler. Vend kyllingestrimlerne i marinaden. Lad dem trække i mindst 1 time i køleskabet eller gerne op til 1 døgn.

TILBEHØR

Kog ris efter anvisningen på pakken.

TILBEREDNING

Tænd ovnen på 250°. Læg kyllingestrimler og marinade i et ovnfast fad. Steg det i ovnen i ca. 15 minutter, til kyllingekødet er gennemstegt og toppen gylden.

SAUCE

Pil og hak løg fint. Pil og pres hvidløg. Skræl og riv ingefær fint. Steg det hele i smør i en gryde, til løgene bliver klare. Hak mandler fint, og tilsæt dem sammen med tomatpuré, bouillon og gurkemeje. Lad saucen koge op og derefter simre i 5 minutter, inden den marinerede kylling vendes i. Varm retten godt igennem, og tilsæt fløden. Lad retten simre videre i et par minutter.

SERVERING

Rist mandlerne på en tør pande, og hak dem groft. Skyl og hak persille fint. Servér chicken tikka masala med ris og et drys mandler og persille.

Find flere opskrifter i samme kategori

Vild med Kylling tikka masala? Prøv flere indisk inspirerede opskrifter:

Cashew-curry med ristet blomkål

Tikka masala med kyllingekødboller

Indiske besan puda pandekager 

Dhal på gule ærter med nye kartofler og paneer

Indisk kylling med ristet blomkål

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar