Rødbedevafler med ærtemos og laks

rødbedevafler

Vafler behøver ikke være søde – de kan sagtens laves i en salt udgave til hovedret og agere en sprød bund for diverse toppings.

Jeg er særligt vil med at lave vafler med mange grøntsager, der nemt kan sniges i dejen og give ekstra smag – og farve, som disse smukt røde rødbedevafler er et fremragende eksempel på.

Rødbedevafler med ærtemos og laks

 
Hovedret til 4 personer personer

Ingredienser

RØDBEDEVAFLER

  • 150 g rå rødbede
  • 2 æg
  • 1 dl boghvedemel
  • ½ dl mælk, komælk eller plantemælk
  • 1 tsk. flagesalt
  • olivenolie til stegning

ÆRTEMOS

  • 300 g ærter fra frost
  • 2 spsk. citronsaft
  • salt og friskkværnet peber

TOPPING

  • 400 g varmrøget laks
  • 1 håndfuld ærteskud

Fremgangsmåde

ÆRTEDIP

Hæld kogende vand over ærterne i en sigte, så de tør op. Hæld dem i en skål sammen med citronsaft, salt og peber, og mos dem til en grov dip med en stavblender.

RØDBEDEVAFLER

Skræl rødbeden, skær den i tern, og afvej 150 g. Kog rødbedeternene i cirka 10 minutter, til de er helt møre, og hæld vandet fra. Lad dem køle lidt af

Blend rødbede sammen med æg, mel, mælk og salt til en helt glat dej. Opvarm vaffeljernet, og pensl det med olie, inden vaflerne bages. Hold evt. vaflerne lune på en bagerist i en ovn, der er tændt på 50 grader, efterhånden som de bliver færdige.

TOPPING

Top vaflerne med ærtedip, salat og varmrøget laks, og servér.

Find flere opskrifter i samme kategori

Rødbedevafler med ærtemos og varmrøget laks

Rødbedevafler er ikke bare en smuk servering – det smager også herligt!

Kombinationen af de sprøde rødbedevafler, der toppes med en cremet ærtedip og varmrøget laks er helt magisk, og så ser det jo unægteligt super festligt ud.

Vaflerne ville være en oplagt servering, hvis du får gæster til frokost, men du kan også lave opskriften om til en lille forret eller en brunchservering ved at dele vaflerne i små trekanter, der hver især toppes med lidt ærtedip, et stykke laks og et ærteskud.

 

 

 

Nem og cremet ærtedip

Jeg topper de smukke vafler med laks og en cremet ærtedip. Ærtedippen er utrolig nem (og tilmed ret billig) at bikse sammen, og lav gerne dobbeltportion, for det smager helt vidunderligt i en sandwich eller som dip til grøntsagsstænger.

 

Find flere salater med laks

Lakse-satayspyd med peanutbuttersauce

Æggewraps med laks og avocado

Quinoa-paneret laks med pastinakfritter & ristet aïoli

Laksefrikadeller med quinoasalat

Sommersalat med laks og butterbeandip

Shop the post

- reklamelinks

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar