Små ting

tapas og 6-års kærestedag i sommerhuset
Besøg i Vejle for at se Fjordenhus

turen fortsatte til Kolding, hvor vi besøgte Trapholt

 

Gåtur ved Moesgaard
Golden (påske) latte og eftermiddagssol
Vafler på Café GLAD

Min nye yndlingsblazer er blevet brugt som overgangsjakke på solskinsdagene

Påskeferie

God påske, venner! Jeg håber, I nyder de solrige helligdage med familietid, påskefrokoster, mælkechokolade en masse, og hvad der ellers hører til.

Simon og jeg har brugt det meste af påsken i sommerhuset, dog med et par afstikkere til Vejle og Kolding (for at se Fjordenhus og Trapholt), Nørre Snede (hvor vi besøgte Christinna + familie) og Nye (hvor vi Mette og kæreste bød på årets første grillmad). Skønne dage, gode mennesker og masser af kvalitetstid.

Halve fridage

I dag tager jeg en halv fridag med lidt hyggearbejde afbrudt af en yogatime og med tidlig fyraften, så jeg kan komme ud og nyde solen med en god veninde. Dem har jeg taget en del af på de sidste, de halve fridage, hvor jeg arbejder lidt, fordi jeg har lyst, men klapper skærmen sammen, så snart motivationen falder. Det er så rart, at kalenderen tillader det, og heldigvis bliver jeg bedre og bedre til at nyde friheden og fordelene ved at drive en selvstændig biks. Når jeg tænker på, hvordan min hverdag så ud for et år siden, og hvor dødstresset, jeg var, kan jeg ikke lade være med at klappe mig selv lidt på skulderen. Lidt klogere er jeg trods alt blevet 😉

Rigtig god uge til jer alle ♥

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar