Små ting

Gåtur gennem Øgaderne
Morgenmad med mine Collab-damer
Julie biksede den lækreste kage sammen

Mandagskeramik

 

Konfirmation hos min søde kusine

 

Frokost og podcastredigering på The Lazy Wombat

 

Udsigten mod Kødbyen (og en smule maraton afspærring) fra vores AirBnb
Morgenmad, kaff’ og croissanter på Prolog
En meget tilfreds Simon og verdens bedste pizza på Bæst

Verdens bedste <3
Kakaoceremoni i YO København

Stjernegode fridage

Den sidste weekend har simpelthen været så stjernegod. Sådan en ekstra fridag kan altså noget, og den fik nærmest weekenden til at føles mere end dobbelt så lang, selvom den kun blev trukket 24 timer længere i den ene ende.

Vi brugte fredagen med familien til min kusines konfirmation på Sjælland, og ud på aftenen tog Simon og jeg ind til København, hvor vi havde booket et par overnatninger i en AirBnb. Min bedre halvdel er for alvor gået i eksamens-modus i disse uger, så det føltes som den rene luksus at have fået ham hevet væk fra arkitektskolen i mere end et par timer.

Lørdag slentrede vi rundt i København og nød solen, godt tanket op af kaffe og croissanter, inden jeg skulle afholde en kakaoceremoni i YO sidst på eftermiddagen. Her samledes vi 25 kvinder i de smukkeste lyse lokaler i YO (tilmed under fuldmånen!), hvor jeg serverede ceremoniel kakao og guidede en meditation. Og det gjorde mig (som altid) så varm om hjertet at se, hvor mange, som havde lyst til at møde op og bruge nogle timer i fælleskab på en lidt anderledes måde og – endnu vigtigere – ville tage tid til at gøre noget godt for sig selv.

Hverdagsrutiner & GOT finale

Denne uge kører hverdagsrutinerne for fulde drøn, tilsat et godt drys af venindetid, yogatimer, keramiknørderier og andet godt. Og så skal vi jo se GOT i aften. Allersidste afsnit, simpelthen. Det skal vist fejres med aftensmad og finalestemning i sofaen.

Hav den skønneste uge ♥

Klem, Emma

 

 

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar