Tahin-blondies med chokolade

Tahinblondie – Sund kage med tahin

Denne sunde kage har brownie-konsistens men er lysere i farven som en “blondie”. Tahinblondien har smag af cremet tahin, karamel og store chokoladestykker. godt, siger jeg jer.

Nem sund kage med få ingredienser

Hvad der gør denne opskrift endnu bedre, er at kagen kun har 5 ingredienser. Og så kan den tilmed røres sammen på nul-komma-fem. Se bare, hvor nemt det er i denne video:

Tahin-blondies med chokolade

 
Dessert til 10 stykker personer
forberedelse 10 min / tilberedning 25 min / i alt 35 min

Ingredienser

TAHIN BLONDIE MED CHOKOLADE

  • 2 æg, str. M/L
  • 100 g kokossukker
  • 2 dl lys tahin
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 g mørk chokolade

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 175 grader, og beklæd lille springform på 22 cm eller et ildfast fad på 20 x 30 cm med bagepapir.

Pisk æg og kokossukker luftigt. Tilsæt tahin og bagepulver, og pisk igen, til du får en klistret dej. Hak chokoladen groft, og rør det i dejen. Fordel dejen i den beklædte form, og sæt formen i ovnen i 25 minutter, indtil overfladen er gylden, og en tandstik kommer ren ud, når den stikkes i midten af kagen.

Find flere opskrifter i samme kategori

Tahin-blondies – Kage med tahin

Jeg har længe haft en idé om at lave en kage med tahin. Da jeg stod og kiggede i køkkenskufferne, kom jeg på at bruge denne opskrift på min nutella-brownie som base. Bare uden kakao og med tahin i stedet for hasselnødder. Verdens bedste idé, viste det sig at være! Tahin giver kagen en let nøddeagtig (eller frø-agtig smag er det vel?). Og så kan man lave kagen helt uden andet fedtstof, hvilket er perfekt, hvis man eksempelvis gerne vil undgå mælkeprodukter eller smør.

Hvor finder man lys tahin?

Det er vigtigt, at du bruger en lys og ikke en ristet tahin til denne opskrift. Det skyldes, at en lys tahin er langt mere cremet i konsistensen samt har en mildere, mindre bitter smag.

Lys tahin finder du hos mellemøstlige købmænd for få penge, eller også har Rema100 en fin variant. Du kan finde den lyse tahin, jeg bruger i videoen lige her (reklamelink).

 

Shop the post

- reklamelinks

30 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej Emma.
    Kagen er bagt og smagt – tak for opskriften den smager skønt. Min ældste søn – der ellers ikke er så glad for sundere kager – var helt vild med den ?

  2. Forresten tillykke med eksamen. Glæder mig til der forhåbentlig igen kommer flere skønne opskrifter fra din hånd ?

  3. Uhm, det lyder virkelig lækkert – den skal prøves snarest! Er vild med, at der skal så få ingredienser i 😀

    1. Ja, elsker(!) også, når man kan fremtrylle noget så lækkert af så få og simple ingredienser 😀

  4. Jeg har også elsket at gå i køkkenet lige så længe jeg kan huske! Som barn sad jeg ofte og bladere rundt i min mors mange kogebøger og beundrede, planlagde og ranglistede de mange opskrifte – En beskæftigelse jeg stadig nyder 🙂 Jeg har det lidt på samme måde som dig. For mig er det en dejligt break at gå i køkkenet, hvor jeg kan slå hovedet lidt fra! Igår fik jeg bl.a. bagt både boller, kanelsnegle OG fastelavnsboller til min studiegruppe. Vi sidder med 4. semesters eksamen lige nu, og den er lidt af en killer, men vi prøver at gøre det så hyggeligt som muligt!

  5. Jeg bagte kagen igår og vi har lige fået et stykke mere. Den er fantastisk! Både min kæreste og jeg er blevet enige om, at det må være den nye yndlingskage. Tak for opskriften 🙂

  6. Altså, nu har jeg kun lige smugspist af kanterne, men nøøøj for en smag! Vi bruger kun 100% chokolade herhjemme, så det er selvfølgelig det, der er i. Men det passer rigtigt godt til den milde smag af kagen 🙂

      1. Synes om dækker ikke helt, synes jeg 😉
        Det hele røg torsdag eftermiddag, da jeg havde bagt den – vi var to børn og to voksne – og ikke så sultne til aftensmaden 😉 Total yndlingskage og så simpel at lave!

  7. Den ser virkelig lækker ud. Ved du eventuelt hvorvidt den kan laves uden æg eller med noget andet fremfor? 🙂

  8. Hej. Har haft svært ved at finde lys tahin. Hvilket mærke bruger du, hvor køber du det? Kan man evt bruge den alm mørke fra Urtekram?

    1. Hej Linda 🙂 Jeg vil klart anbefale dig at bruge lys tahin til denne opskrift. Du kan finde det i Rema1000 🙂

    1. Hej Sara 🙂 Lige for tiden kan jeg godt lide at bruge Seed & Bean. Og hvis det skal være rigtig luksus valrhona 🙂

  9. Mmm, den ser superlækker ud! Er det sådan en kage, som er bedst at bage dagen inden, så den har sat sig, eller er det ligeså fint at bage den på dagen, hvor den skal spises? 🙂

  10. Den smager herligt. Jeg bager den med Lucumapulver, en smule manuka honning og Stevia sirup i stedet for kokossukker for at gøre den endnu sundere.
    Kan man fryse denne kage?

  11. Hej, tak for mange rigtig goe opskrifter!:-)
    Denne her lyder så lækker og skal prøves. Jeg har være i Rema efter tahin, men de havde kun én variant og der står ingen steder om den er lys. Den ser umiddelbart lys ud. Den hedder tagin sesampasta fra Baktat. Kan du mon huske om det er den..? 🙂
    På forhand mange tak:-)

  12. Af ren nysgerrighed er jeg nød til at høre hvorfor kokossukker er sundere? Man høre jo så meget om at sukker i bund og grund er sukker og så er det lige meget hvor det stammer fra?

    1. Hej Anja 🙂 Jeg ved ikke, om man kan kalde kokossukker sundt. Men det er mere uraffineret ift almindelig sukker og påvirker ikke blodsukkeret i samme grad.

      1. O så forstår jeg bedre hvorfor du mener det er sundere, men hvordan det påvirker dit blodsukker er vel kun relevant hvis du har diabetes, for det er jo stadig glukose og indeholder derfor lige så mange kcal som alm sukker

Skriv en kommentar