Dukkah

dukkah

Dukkah – Egyptisk nøddedrys

Dukkah er det lækreste drys, der har en vanedannende mellemøstlig smag. Nødder og krydderier knuses til en fint drys, og dernæst ristes det på panden, så smages bliver aromatisk og helt uimodståelig.

Det består af ristede og knuste nødder og krydderier, hvoraf ordet dukkah (”at knuse”) er opstået. Drysset stammer oprindeligt fra Egypten, hvor det ofte serveres sammen med fladbrød og olie, så man kan dyppe brødet – først olie og dernæst i den lækre dukkah blanding.

Video: Hvordan laver man dukkah?

 

Dukkah

 
Drys til 10 portioner personer
forberedelse 5 min / tilberedning 5 min / i alt 10 min

Ingredienser

  • 50 g sesamfrø
  • 30 g pinjekerner
  • 50 g hasselnødder
  • 50 g valnødder
  • 1 spsk. hele spidskommenfrø
  • 1 spsk. hele korianderfrø
  • 1/2 spsk. flagesalt

Fremgangsmåde

Kør alle nødder, kerner og krydderier i en foodprocessor eller blender, til det har en konsistens af groft salt.

Rist dukkah på en tør pande, til det begynder at dufte og bliver gyldent. Lad det køle helt af, inden du opbevarer det i en lufttæt beholder.

Find flere opskrifter i samme kategori

dukkah opskrift

Hvordan bruges dukkah?

Dukkah kan bruges på på et utal af måder. Prøv det på brød dyppet i olie, som drys på supper eller salater, til panering af kød og meget mere.

Særligt synes jeg, at det er et must som drys, når jeg laver salater med tahindressing, for kombinationen er simpelthen magisk!

Jeg holder personligt meget af at bruge nøddedrysset over salater og ristede grøntsager, men det smager også vidunderligt som panering af kød – særligt lam.

Inspiration til opskrifter

Jeg bruger nøddedrysset i mange af mine opskrifter. Prøv det eksempelvis på min blomkålssuppe, på langtidsbagtegulerødder, madvafler eller som panering på en lammekølle:

Blomkålssuppe med dild-olie

Langtidsbagte gulerødder med dukkah

Madvafler med hummus og bagte rodfrugter

Ristede gulerødder med quinoa og labne

Lammekølle med knuste kartofler

Shop the post

- reklamelinks

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar