Grillede majskolber med purløgssmør

Grillede majskolber

Majskolber er et populært indslag på grillmenuen – og dét med god grund! Det er drøn nemt og ufattelig lækkert, og smagen er jo simpelthen bare indbegrebet af sommer.

Her får I opskriften på grillede majskolber og purløgssmør. Det kolde smør med purløg er lidt mildere end normalt hvidløgssmør, hvilket jeg synes er det perfekte match til majskolberne.

Grillede majskolber med purløgssmør

Tilbehør til 4 personer personer
forberedelse 10 min / tilberedning 15 min / i alt 25 min

Ingredienser

MAJSKOLBER

  • 4 majskolber
  • 1 spsk. olivenolie

PURLØGSSMØR

  • 100 g blødt smør
  • 1 håndfuld purløg
  • 1 tsk. flagesalt

Fremgangsmåde

PURLØGSSMØR

Lav først purløgssmør: Rør blødt smør med finthakket purløg og flagesalt. Fordel smørret på et stykke bagepapir, og rul det stramt sammen, så smørret samler sig. Læg smørret i fryseren i 30 minutter, så det bliver fast.

MAJSKOLBER

Løsn bladene fra majskolberne, og riv dem forsigtigt tilbage. Fjern de små silketråde fra majskolberne. Flet bladene, og bind en knude på enden. Læg majskolberne i koldt vand i 5 minutter. Tør dernæst majskolberne, pensl med olivenolie og drys med salt. Grill kolberne på alle sider, til majsene bliver gule. Servér med purløgssmør.

Find flere opskrifter i samme kategori

Grillede majskolber

Det er drøn nemt at grille majskolber. Så nemt, at det nærmest ikke kan gå galt. Nogle vælger at grille majskolberne med bladene på, men jeg foretrækker at trække dem tilbage (og flette dem, hvilket ser virkelig dekorativt ud). Både fordi jeg godt kan lide, når majsene får fine grillstriber, men også fordi, tilberedsningstiden er en del kortere.

Om du vælger den ene eller anden fremgangsmåde, skal du huske at rengøre majsene. Dette kan du let gøre ved at hive bladene tilbage og fjerne fimrehårene, inden majskolberne lægges i koldt vand i 5-10 minutter. Det sikrer, at der ikke sidder jord eller andet snavs mellem majsene, som kan være svært at fjerne.

Efter at majskolberne har ligget i vand, kan du enten trække bladene tilbage, du kan flette dem eller bare fjerne dem helt. Og så er det ellers bare at smide majskolberne på grillen

Purløgssmør

At serverede grillede majskolber med purløgssmør har været et stort hit hos denne sommer. Majskolberne er jo en klassiker på grillen, men kombinationen med purløgssmør er ny. Den opstod, da Simon fandt på at røre finthakket purløg i smørret, en aften hvor vi havde planer om at lave hvidløgssmør men var løbet tør for… ja, hvidløg! Resultatet med purløg blev virkelig sommerligt og smagen er lidt mildere, end hvis man bruger hvidløg, hvilket jeg synes klæder smagen af majskolberne godt.

Denne aften servede vi de smukke majskolber sammen med grill kyllingespyd med barbeque-marinade, grillet spidskålssalat, lunt brød og nye kartofler. Simpelthen sådan et dejligt sommermåltid!

Shop the post

- reklamelinks

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar