Vokseværk

Denne sommer har været ret magisk. Fyldt med nye minder, kærlighed og forventningsglæde. Alt sammen på grund af det lille liv, som bobler rundt inde i min voksende mave.

Jeg er nu i 18. uge, og jeg har det betydeligt bedre, end jeg havde det i første trimester. Der er kommet ro på kvalmen, trætheden og den ekstreme madlede (hvilket ikke ligefrem gjorde det nemt for mig at passe mit arbejde) men også de mange bekymringer, de fleste nok oplever tiden efter, man står med en positiv graviditetstest i hånden.

Det føles som helt ny verden. Med et helt nyt sprog (er det jeg mærker ligamentsmerter,og hvilken uge er jeg i, når jeg er x+3?!). En helt ny krop (hej bryster). Mange nye følelser og i det hele taget især en masse ‘første gange’. Som at høre babys hjerteslag og mærke liv bakse rundt inde i maven. Og som at få kvalme bare ved tanken om alt, der har rørt ved en grøntsag.

Jeg skal lige lære at navigere i det hele. Og hvordan og hvor meget, jeg har lyst til at dele ud af det, der lige pludselig fylder allermest i mit hovede. Men mon ikke, jeg nok skal finde ud af det… Én ting er i hvert fald sikkert: Simon og jeg glæder os mere end nogensinde til jul i år ♥

42 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Kæmpe tillykke! Jeg er også førstegangsgravid og er nu i uge 29. Det er den fedeste følelse at være gravid. Nyd det! 🙂

  2. Kæmpe tillykke, hvor er det fantastisk! Jeg er selv gravid i uge 14 (15 i morgen), så det bliver sjovt at følge med. Er endeligt også begyndt at komme lidt ovenpå efter kvalmen, så kan virkeligt relatere til det med madlede, og hvvor underligt det er ikke at have lyst til grønt når det er det man plejer at spise mest af :/ Selv har jeg kastet rigtig meget op, og har derfor ikke kunnet træne i 2 måneder heller men NU skal det til at være og tænker jeg skal starte med nogle (måske modificerede) træninger fra din e-bog 🙂 Glæder mig til at følge med i det omfang du ønsker at dele, og i al den sædvanlige blogning herinde ❤

    1. Tusind tak, Signe <3 Og mange gange i lige måde.
      Det har virkelig været det underligste med den madlede, for mange af de ting, jeg normalt elsker, har jeg ikke kunne få indenbords. Aldrig har jeg spist SÅ kedeligt. Jeg har slet heller ikke kunne røre mig lige så meget, som jeg plejer, men det sundeste er jo altid at lytte til kroppen. Og nu nyder jeg at komme lidt igang igen, inden maven bliver alt for stor 😉
      Kram

  3. Stort tillykke med den lille ny på vej 🙂
    Og du er dobbelt op smuk og med så smuk en udstråling som gravid 🙂
    God weekend ønskes herfra 🙂

  4. Kæmpe stort tillykke til jer begge to! Det er den bedste gave at blive forældre – vores dreng er 6 uger nu, og min kæreste og jeg bliver konstant enige om, at han er den bedste beslutning, vi har taget ❤️

    1. Mange tak, Line <3 Tænker ikke, det er en beslutning, man nogensinde fortryder 😉 Tillykke til jer 🙂

  5. Kæmpestort tillykke! <3
    Jeg er selv gravid i 18. uge, så jeg glæder mig meget til at følge med herinde 🙂

    Kh Marie

  6. Et stort tillykke til jer alle ❤
    Vi blev selv forældre til en lille dreng luciadag sidste år, og der var bare noget helt magisk over at have et lille spædbarn i december med jul, kærlighed og varme. De første måneder i vinteren, hvor man alligevel primært er indendørs var også virkelig dejligt, og nu nyder vi sommeren med en dreng der kan kravle rundt på græsset og glædelig følge med i alt det der omgiver ham. Det er bare sådan en skøn årstid at få en baby på, som jo er og bliver et lille vinterbarn.

    Ønsker jer en skøn graviditet ❤

    1. Mange tak Emilie-Sofie 🙂 Luciadag er faktisk min egen fødselsdag 😉 Dejligt at høre jeres erfaring. Jeg tænker også, det bliver noget så skønt <3

  7. Kæmpe tillykke til jer begge to – hvor er det en dejlig nyhed! Min sommer har også været magisk, og fuld af første gange – er i uge 15, og helt rundt på gulvet af glæde og spænding 😊
    Jeg glæder mig til at følge med herinde, også med det du nu har lyst til at dele omkring graviditeten 😊
    Og hvor er det dejligt at du er ved at komme ud på den anden side af madlede og kvalme, det er virkelig ikke sjovt. Jeg er også ovre det værste, men har tilgengæld en meget mindre appetit nu og overvurderer konstant hvor meget jeg kan spise – og hader bare at levne. Men ja, kroppen bestemmer alt 😉
    Endnu engang tillykke 😍

    1. Hej Sidsel og tusind tak for din søde besked. Også stort tillykke til dig <3
      Jeg oplever også, at jeg hurtigt bliver mæt - men så bliver jeg til gengæld også hurtigt sulten igen. Små, hyppige måltider er vist vejen frem 😉
      Kram

  8. Kæmpe stort tillykke søde Emma 🙂 Hvor er det bare fantastisk for jer. Jeg fødte selv vores første i september, og led som dig også af madlede og kvalme i første trimester, det går heldigvis over igen 🙂 Og når først baby er der glemmer man alt om kvalme <3

    1. Tusind tak Simone <3 Jeg har også (næsten hæhæ) glemt det. Det er rart at føle sig som sig selv igen 🙂 KH

  9. Hej Emma. Blot en lille opfordringskommentar – hvis du skulle have lyst til at dele noget omkring graviditeten, ville jeg personligt ihf gerne læse om hvordan du har tilpasset fx dine kosttilskud og kosmetik/plejeprodukter til den nye situation 🙂 Og også gerne mere om (hverdags)bevægelse – og hvad du ellers måtte have lyst til at dele ud af, af tanker og overvejelser 🙂 Endnu en gang tillykke 🙂

    1. Hej Sidsel 🙂 Du kan få et lyn-hurtigt svar her: Jeg tager de anbefalede kosttilskud (jern, gravid multi + kalk), og af plejeprodukter brugte jeg i forvejen hovedsagligt kemifri-produkter, så der er ikke rigtig nogen forskel 🙂

Skriv en kommentar