Hummus med grøntsager

Her får I opskriften på en hel regnbue af hummus. Farverigt, nemt og drøn lækkert!

Ved at tilsætte forskellige grøntsager til din hummus, kan du nemt lave lave sunde og farverige varianter af den klassiske mellemøstlige dip.

Nedenfor finder du opskriften på fem forskellige varianter samt en video, der viser, hvor nemme de er at fremtrylle.

 

Hummus med grøntsager - fem variationer

 
Dip til 4 personer
forberedelse 5-45 min / tilberedning 5 min / i alt 10-50 min

Ingredienser

BASIS HUMMUS

  • 1 dåser kikærter
  • 1 fed hvidløg, pillet
  • saft af 0,5 citron
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • Salt
  • 2 spsk. lys tahin
  • 1 spsk. olivenolie
  • Vand efter behov

+ TOMATHUMMUS

  • 1 glas soltørrede tomater

+ SØDKARTOFFELHUMMUS

  • 1 sød kartoffel, ca 200 g

+ RØDBEDEHUMMUS

  • 1 rødbede, ca 200 g

+ SPINATHUMMUS

  • 100 g spinat

Fremgangsmåde

BASIS HUMMUS

Hæld vandet fra kikærterne, og skyl dem i en sigte. Alle ingredienserne i en blender. Tilsæt evt. en af smagsvarianterne:

 

– Et glas soltørrede tomater, drænet fra olien

– En sød kartoffel bagt i ovnen i 45 minutter, uden skræl

– En rødbede, kogt i 30 minutter, uden skræl

– En stor håndfuld spinat

 

Kør maskinen, og tilsæt gradvist vand, indtil det har opnået den ønskede konsistens, og smag hummussen til.

Find flere opskrifter i samme kategori

Farverig hummus med grøntsager

Hummus med grøntsager er en fremragende måde at snige flere grøntsager indenbords. Og grøntsagerne tilføjer ikke kun mere næring, men også farve og smag, der sikrer variation på tallerkenen.

 

Fem varianter af hummus

Jeg laver fem variationer af hummus med grøntsager i videoen ovenfor. De er alle virkelig nemme at lave, og det eneste, du behøver for et godt resultat, er en blender.

Basis hummus

En god basis hummus skal for mig indeholde kikærter (selvfølgelig!), lys tahin, spidskommen, citronsaft, olivenolie og hvidløg. Derefter kan du snildt tilsætte lige den smagsvariant, du har lyst til.

Sødkartoffelhummus

Denne hummus har en dejlig mild smag af sød kartoffel og en utrolig cremet konsistens. Den søde kartoffel skal blot hygge sig i ovnen i cirka 45 minutter, og så er den helt mør og klar til en tur i blenderen.

Rødebedehummus

Den pink(!) farve på denne rødbedehummus er nok det mest imponerende, der er et festligt indslag på enhver tallerken. Men den smager altså også virkelig dejligt!

Tomathummus

Soltørrede tomater tilføjer masser af umami til denne hummus. Den bedste konsistens får du, hvis du bruger soltørrede tomater i olie, men du kan også tage almindelige soltørrede tomater, og lade dem stå i blød i vand i et par timer, så de bliver nemme at blende.

Spinathummus

Det er utroligt, hvor meget spinat man kan snige indenbords med denne hummus! Farven er så fin og grøn, og jeg elsker den milde smag af spinat.

rødbede hummus

Tips til den bedste hummus

For at lave en autentisk og cremet hummus, har jeg tre vigtige tips:

  1. Brug lys tahi
    Jeg anbefaler altid, at man bruger lys tahin i opskrifter. Du skal altså styre udenom den ristede tahin, som man eksempelvis kan købe fra Urtekram, da den er mere bitter i smagen. Din tahin skal gerne være helt cremet, flydende og lys for den bedste hummus.
  2. Brug en god blender
    En blender med masser af hestekræfter sørger for, at hummusen får en helt cremet konsistens. Det giver et helt andet resultat end at bruge en foodprocessor eller stavblender. Jeg bruger den fra Blendtec (reklamelink).
  3. Smag din hummus til
    Det er super vigtigt, at du sørger for at smage din hummus til – især når du tilsætter forskellige grøntsager. Den skal have en god balance mellem salt, syre (citronsaft) og fedme (olivenolie og tahin) og en mild smag af hvidløg og spidskommen. Tænk over, at du skal kunne smage alle ingredienserne, uden at nogle af dem smager for meget igennem.

 

Shop the post

- reklamelinks

2 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hvor ser de bare lækre ud! Et mekka af hummus og farver, mums!
    Vil dog lige høre, hvor længe kan en portion holde sig i køleskabet? Og du skriver “1 dåse kikærter”, men hvor mange gram er der i en dåse (har nemlig set dem i flere størrelser)? 🙂

Skriv en kommentar