Remoulade

Remoulade er en klassiker til alt fra rugbrødsmadder og hotdogs til fiskefilet og roastbeef. Og så er det endda drøn nemt at lave selv!

Som det oftest er med hjemmelavet mad, smager det bare en tand bedre end den købte version. Og det gælder også remoulade! Derfor foretrækker jeg at lave det selv, og så undgår man også diverse e-numre i de gule tuber 😉

Remoulade

 
1 skål
i alt 10 min

Ingredienser

  • 10 g løg
  • 10 g gulerod
  • 10 g frisk rødkål
  • 10 g purløg
  • 1 spsk. kapers
  • 10 g cornichoner
  • 1 dl mayonnaise
  • 1 dl græsk yoghurt eller cremefraiche
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. stødt gurkemeje
  • 1 tsk. sukker
  • salt & friskkværnet pber

Fremgangsmåde

Pil løg og skræl gulerod. Riv løg, gulerod og rødkål fint. Snit purløg, kapers og cornichoner helt fint. Rør det hele sammen med de resterende ingredienser, og smag til.

Find flere opskrifter i samme kategori

Hjemmelavet remoulade

Remoulade er super nemt at lave selv. Det eneste, der måske kan virke lidt uoverskueligt, at længden på ingredienslisten. Men frygt ikke! Så snart du har alt i køleskabet, tager det vitterligt ikke mere en 5-10 minutter at bikse sammen.

For at gøre arbejdet nemmere, kan du rive de fleste af ingredienserne – enten ved håndkræft eller ved hjælp af en foodprocessor eller minihakker. Du kan naturligvis også hakke alt i hånden, men sørg for at gøre det super-super fint, for så bliver resultatet bedst.

fiskefilet

Tips til det bedste resultat

For at du får det bedste resultat, har jeg et par tips, du kan skrive bag øret, inden du går i køkkenet:

  • Brug en cremefraiche eller græsk yoghurt, der er fast i konsistensen. Hvis den er for flydende, bliver det færdige resultat det også.
  • Spar lidt på gurkemejen. Lad gerne din remoulade trække lidt, før du tilsætter mere, for farven bliver stærkere over tid.
  • Smag til! For at den får den bedste smag, skal den have en god balance mellem syre, sødme, salt og fedme.

Find flere opskrifter på nemme dips og dressinger:

Grøn pesto

Nem hjemmelavet aioli

Honning-dijon-dressing

 

Shop the post

- reklamelinks

2 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Mhh, jeg ELKSER remo! Meeeen er altså ikke helt enig med dig i, at ingredienslisten er ‘overskuelig’ 😅Er dog ret sikker på, du mener det samme som mig, og at u’et er smuttet 😜

Skriv en kommentar