Små ting

Resultatet af denne sommers keramikkursus
Middag på Bardok – og jeg siger jer, det var GODT

En helt (overraskende) fantastisk koncert med José Gonzales. Nøj, han er talentfuld.
Tilbage i fotostudiet, hvor vi skød billeder til min madplan i Femina
Bananbrød og fremragende filterkaffe på La Cabra
Frokostmøde på We Feat med søde Julie

Morgenbord til møde med Collab Management

 

Kærestetur til Aros
Frokost med sejeste Julie
Billedskøn og virkelig velsmagende morgenmad på Jumbo

 

Lykkelige tider

Min søster fortalte mig i går, at den lykkeligste tid i ens liv eftersigende er, når man venter første barn. Om det er sandt, skal jeg ikke kunne sige, men lige for tiden bekræfter jeg vist kun statistikken. Jeg føler mig så gennemglad og nyder virkelig den her fantastiske tid med alle dens klichéer. Rederbygggeri, mavenussen og fremtidsdrømme.

“Nyd det så længe det varer”, har jeg fået at vide et par gange. Og det har jeg i den grad også tænkt mig. Lige som jeg forsøger at lade alle (sikkert velmente) advarsler om, hvor hårdt det, der venter os, bliver, prelle af. Vi kan alligevel ikke bruge bekymringerne til noget lige nu. Ingen ved, hvad der venter, og jeg tænker, at vi er bedre rustet iført en stor ja-hat og et drys a naivitet.

 


 

Og med de ord, vil jeg ønske jer alle en fremragende mandag ♥ Her har den indtil videre stået på yoga og en produktiv arbejdsdag, og nu venter en IKEA-tur og efterfølgende middag med en kær veninde.

Klem,
Emma
8 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Ja det er hårdt, fordi man aldrig har prøvet det før, men også det bedste, vildeste og mest altoverskykggende man nogen sinde kan prøve, er at få det først barn :0) Min bedste råd er, gør det du selv syntes er rigtig, for du er ekspert i dit barn

  2. Søde Emma.
    Hvor er det bare dejligt at høre at du nyder din graviditet❤️ Jeg var gravid hen over sommeren sidste år og det var virkelig en helt speciel og enormt lykkelig tid, som jeg altid vil være taknemmelig for. Ligesom den første uge-14 dage efter vores dreng kom til verden. Wow. Tudede konstant af ren lykke.
    Og nu: ja, det er hårdt til tider, men de lykkelige stunder fylder så meget og er altoverskyggende, når jeg tænker tilbage på de 10 måneder vi har haft vores dreng. Alt giver bare mening nu, og selvom man mister meget frihed (som jo ellers kan være med til at gøre én lykkelig), så er jeg så meget lykkeligere nu end jeg var før baby.
    Jeg håber du kan glide af på alle de velmenende råd du får nu og senere, og blot hviler i din egen mavefornemmelse. Ingen babyer er ens og ingen mødre er ens. Jeg er 100% sikker på at din vej er den bedste for dig og din skønne baby. Håber resten af din graviditet bliver fantastisk, at du får en god fødselsoplevelse og at I og jeres baby får en vidunderlig første tid.

  3. Hej Emma! Tillykke med graviditeten! Jeg kan kun bekræfte, at det er den lykkeligste tid, når man venter sit første barn. Og du skal ikke lytte til alle dem, der fortæller, hvor hårdt det er. Sæt alt andet på stand-by og vær der 100% for dit barn den første tid, så er det slet ikke så hårdt. Jo mere afslappede I er, desto mere afslappet bliver jeres barn. Og nyd det!!! Det er fantastisk at blive forældre. En følelse, der ikke kan måles med noget andet i verden. Jeg er vildt misundelig :-). Kh og alt godt fra Tina (mor til 2 store piger på 16 og 21 år)

    1. Hej søde Tina <3 Tusind tak! Jeg tænker nu også, at det nok skal gå. Alt nyt er jo hårdt - men også stensikkert helt fantastisk 😉
      KH

  4. Som de andre skriver – ja, det er hårdt til tider, specielt fra 2-6 mdr syntes jeg, men det er også bare den vildeste kærlighed, man oplever! Og er det ikke bare det, livet i bund og grund handler om? 😉

Skriv en kommentar