Græsk salat

ANNONCE

En græsk salat med agurk, tomater og feta er en simpel men utrolig velsmagende servering.

Salaten er det perfekte tilbehør til græsk mad. Den smager herligt til tzatiki og gyros, moussaka eller fisk. Og så er den også skøn i pitabrød!

Græsk salat

 
Tilbehør til 4 personer personer
tilberedning 10 min / i alt 10 min

Ingredienser

  • 2 små agurker
  • 500 g tomater
  • 0,5 rødløg
  • 100 g græsk feta
  • 1 glas sorte kalamataolive
  • 2 spsk. olivenolie
  • saft af 0,5 citron
  • salt & friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Skær agurk og tomater i mundrette tern eller skiver.

Pil rødløget, og skær det i papirstynde både.

Smuldr fetaosten, eller skær den i tern.

Bland agurk, tomater, rødløg, feta og oliven i en skål. Dryp med olivenolie og citronsaft, og kværn godt med salt og peber over.

Vend rundt, og servér.

Find flere opskrifter i samme kategori

Græsk salat med tomat og agurk

En græsk salat minder mig som smagen af charterferie med min bedstefar på Rhodos. Der var den et fast indslag på alle restauranter, vi besøgte efter at have daset ved poolen hele dagen.

Kombinationen af modne tomater, agurk, rødløg, feta og oliven er virkelig overraskende lækker, når man tager i betragtning, hvor hurtig salaten er at bikse sammen. Til en god græsk olivenolie og lidt frisk citronsaft, og du har en simpel og utrolig velsmagende salat, der passer til det meste – også selvom menuen ikke er græsk.

Jeg laver min græske salat med mundrette tern af agurk og tomater og smuldret feta. Du kan dog også sagtens skære grøntsagerne i grove skiver og fetaosten i tern. Begge dele smager dejligt, så hvad angår anretningen, er der altså kreativ frihed.

 

Danske råvarer hos Lidl

Råvarerne til den græske salat har jeg fundet i Lidl. De har et stort udvalg af danske råvarer, og det er noget, jeg sætter meget pris på, når jeg handler.

Lidl har generelt et fremragende udvalg af frugt og grønt. Både tomater og agurk til salaten er fra lokale leverandører, og agurkerne fandt jeg endda til nedsat pris markeret med ‘stop madspild’. Sådan nogle initiativer er simpelthen så stjerne-fin stil!

Læs mere om Lidls danske leverandører lige her.

 

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar