Små ting

Jeg har delt en video, hvor jeg viser, hvordan jeg sætter mit hår på IG. Se den her.
Arbejdskaffepause på Hverdag kaffebar
Mandagskeramik. Jeg har tilmeldt mig et nyt kursus, og det er så hyggeligt med ugentlig kreatid.

Luksus frokost på den nye Hamanns, Emma 1900
Fødselsdagsfejring af verdens bedste Mette
Fredagsdate med en tur i grosserbadet
.. og kaffe i Domen

Til åbningsfest hos Laøhlé, der serverede små fine hapsere

 

Aftensmad på havnen på den sidste sommeraften

Velkommen efterår

Så blev det sørme efterår! Med regn og blæst og mørke morgener. Det står lidt i kontrast til de fleste af billederne i dette blogpost, som blev taget, imens vi stornød årets sidste sommerdage. Men apropos kontraster, som jeg skrev om i dette blogpost, gør det kun, at jeg kan kigge tilbage på den sidste del af sommeren med et ekstra varmt smil. Hvor var det dejligt og heldigt, at vi lige nåede at suge de sidste feriefornemmelser til os, inden der for alvor gik gråvejr og hverdag i dén.

Og det må man sige, der er. Gråvejret taler vist for sig selv – jeg tænker også, at det også styrter ned udenfor jeres vinduer? Og hverdagen, ja den kører derudaf for fuld skrue.

Hverdagstravlhed

Den sidste uge har været særlig hverdagskedelig og travl, for Simon har været afsted fra morgen til midnat – og jeg har brugt al alenetiden foran skærmen på at få bugt med en alt for lang todo-liste. Lidt øv, men jeg synes egentlig, jeg formår at holde humøret temmelig højt, selvom det hele er lidt i arbejdsmodus.

Sådan bliver det jo ikke ved med at være. Og heldigvis er jeg jo ret så glad for det jeg laver, så dagene, der bliver brugt i hi på kontoret, har faktisk også sin charme.

Nu skal jeg bare lige finde glæden ved efteråret også, så de næste dage skal der skrues op for hyggen med te, tæpper og sofapauser en masse ♥

Hyggelige regnvejrshilsner, 
Emma
2 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Sikke en dejlig masse mad som du har fået i denne uge :D!
    Må jeg spørge, hvor din halskæde på første billede er fra?

Skriv en kommentar