Efterårets skønneste råvarer

Grøntsagsglæden er størst, når vi følger sæsonerne. Friske, modne ingredienser er kernen i min madlavning, og hver uge gør jeg mit bedste for at kigge forbi torvemarkedet (på Ingerslev, hver onsdag og lørdag), der giver et fantastisk billede på, hvad der høstes på markerne omkring os netop nu. Samtidig forsøger jeg at fravælge råvarer, der er dyrket på den anden side af kloden, når jeg køber ind i supermarkedet – for min egen pengepungs skyld, mest på grund af miljøet, og fordi vi får klart den bedste næring og smag, når vi vælger modne, lokale råvarer i sæson.

 

Efterårets skønneste råvarer

Nu hvor vi er gået efteråret i møde, har jeg lyst til at dele inspiration til hvilke råvarer, vi kan spise løs af den næste tid. Nogle af mine efterårsfavoritter har jeg samlet nedenfor sammen med links til opskrifter på lunende, lækker og grøn mad. Jeg håber, det kan inspirere ♥

 

Hvilke grøntsager stornyder du her om efteråret? Og hvordan synes du, de tilberedes aller bedst? 

FIND MERE INSPIRATION I GRØNTSAGSGLÆDE

I min kogebog Grøntsagsglæde deler jeg mine opskrifter på sæsonernes bedste salater og tilbehør. Bogen følger årets gang, da du på den måde sikrer, at opskriftens råvarer smager allerbedst – og gør det muligt for dig at købe lokalt og økologisk samt at spare lidt håndører. Læs mere og køb bogen lige her.


BLOMKÅL

Blomkål en enormt alsidig grøntsager, der kan spises rå, koges, dampes, lynsteges eller ristes i ovnen. Ved at hakke blomkål fint, kan det bruges som et grønt alternativ til ris eller i salater som couscous, og det smager også fantastisk at skære blomkål helt fint på et mandolinjern. Min mave er dog gladest, hvis jeg tilbereder blomkål først, og dette gør jeg oftest ved at dele hovedet i mindre buketter, vende dem i olivenolie og krydderier og bage dem i ovnen ved 200 grader i 25 minutter, eller indtil de er flot gyldne i overfladen. Herefter kan buketterne spises med dip, vendes i en gryderet eller bruges i en lun salat. På grund af sin neutrale smag er blomkål desuden oplagt at bruge til at fremtrylle alt fra pizza til BBQ-bidder, hvor man næsten kan snydes til at tro, at man spiser vaskeægte fastfood fra grillen.

 

Opskrifter med blomkål:

Cremet blomkålssuppe med dildolie og dukkah
Kulmule med salvie & ristet blomkål
Nem blomkålspizza med serrano & mozzerella
Immunboostende blomkålssuppe
Tandoori-blomkål med mellemøstlig tzatziki & powerris
Indisk kylling med ristet blomkål
Sprøde, mexikrydderede blomkålsbidder
Indisk cashew-karry med ristet blomkål
Quinoasalat med blomkål

 

Opskrifter med blomkål

 


FENNIKEL

Fennikel har jeg det største crush på i øjeblikket! Jeg elsker at skære dem helt, helt fint på et mandolinjern og lave en fennikelslaw med en frisk vinaigrette og masser af krydderurter – dild smager særligt skønt, synes jeg. Derudover er fennikel helt uimodståeligt, når man rister dem i ovnen. Jeg deler dem i kvarte, vender i olivenolie og salt, og steger dem så i ovnen ved 200 grader i cirka 30 minutter, til de er gyldne og nærmest let karameliserede i overfladen. Fennikel er et hit til kylling og fisk, og jeg nyder også at toppe de ristede fennikel på en god, cremet risotto.

 

Opskrifter med fennikel:

Kalvemørbrad med fennikel, jordskokker og brombærsauce
Kyllingefad med svampe & spelt med grøn fennikelsalat
Rucolasalat med fennikel & parmesan
Risottofad med kylling & fennikel
Helse-hippie salat
Linsesalat med fennikel, citrus & avocado

 

Opskrifter med fennikel

 


GRÆSKAR

Græskar er grøntsagernes konge, hvis I spørger mig! Deres sødmefulde, milde karakter er ikke til at stå for, og ristede græskartern passer perfekt i efterårets lunende retter. Da græskar smager til den søde side, er det lækkert at kombinere det med noget fedt og salt (feta er et hit!) og også gerne noget frisk såsom granatæblekerner eller æble, hvis du vil bruge græskar i en salat. Jeg elsker også at bruge både hokkaido og butternut græskar til at lave fritter – allerhelst serveret med chilimayo – og så går man aldrig-aldrig galt i byen med en cremet græskarsuppe.

 

Opskrifter med græskar:

Æggekage med chorizo & græskar
Kebabspyd med græskar
Græskarmos med tahin & spidskommen

Helstegt græskar med pesto & mozzarella
Emma-salat med græskar, sprøde kikærter, granatæble, feta og mynte
Sobanudler med butternut, salvie & kikærter
Ristede polenta-diamanter med cremet butternut-sauce
Kulmule med græskarmos og brunet smør
Shepherd’s pie med græskarmos

Opskrifter med græskar

 


GULERØDDER

Gulerødder er nok en af de mest budgetvenlige grøntsager, og det er ganske fantastisk, for det er også en af de mest alsidige af slagsen. En sprød gulerodsstav dyppet i hummus som en snack, skal man ikke kimse af, og heller ikke en klassisk råkost, der jo kan variereres i det undelige. Jeg er vild med at bage gulerødder hele eller blot halverede på langs i ovnen ved 200 grader i cirka 35 minutter. Så spiser jeg dem som fritter eller anretter dem ovenpå en salat (der dryppes med en tahin- eller yoghurtdressing). Derudover er gulerødder sådan en grøntsag, man kan snige ind alle vegne – eksempelvis som ekstra i en kødsauce, frikadeller eller falafel.

 

Opskrifter med gulerødder:

Kyllingefrikadeller med harissa-gulerødder
Lammekebabspyd og gulerodsråkost med tahindressing
Quinoasalat til 3 dage
Wraps med gulerodsfalafler og hvidløgsdressing
Quinoabøffer med pastinak og butterbeans
Krydret gulerodssuppe med sprød halloumi
Salat med bagte gulerødder, feta & saltmandler
Marrokansk gulerodssalat
Salat med laks, bagte gulerødder og brombær
Ristede gulerødder med quinoa, dukkah og labneh
Pastasalat med pesto & bagte gulerødder

 

Opskrifter med gulerødder

 


SVAMPE

Svampe skal vi huske at spise løs af om efteråret, for det er nu, der er allerflest sorter tilgængelige. Kantareller, karl johan, portobello, champignon – you name it, jeg er fan! I min verden smager svampe bedst, når de tilberedes, så deres umami-smag rigtig kommer til ret. Dette gøres simpelt og bedst på en pande i smør ved forholdsvis høj varme – og pas på med at vende for meget rundt i panden, for det vi er ude efter er, at svampene får en flot stegeflade, uden at de frigiver for meget væske og bliver helt gooey. Svampe er også fantastisk til at give smag til opskrifter uden kød, og derfor bruger jeg dem næsten altid, når jeg laver en vegansk bolognese, linsedeller eller lignende.

 

Opskrifter med svampe:

Fuldkornsrisotto med svampe, grønkål & serrano
Polentapizza med svampe og bresola
Havregalette med ricotta & svampe
Fyldt kyllingebryst & perlebygsalat med bagte vindruer
Spaghetti med linse-bolognese
Simpel miso-suppe
Linse-kebab med perlespeltsalat
Squashspagetti med linsedeller
Aubergineruller med ricotta og bulgur
Svamperagout

Opskrifter med svampe

 


TILMELD DIG MIT NYHEDSBREV

Hvis du vil have flere idéer til herlig efterårsmad, vil jeg anbefale dig at skrive dig op til mit nyhedsbrev. Her udsender jeg personlige mails med opskrifter, behind the scenes og anbefalinger et par gange i måneden, og jeg sørger for, at hver mail er proppet med inspiration og gode vibes :-) Tilmeld dig her.

Shop the post

- reklamelinks

14 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej Emma
    Super godt indlæg. Det er så dejligt med god sund inspiration til aftensmaden. Jeg sidder ind imellem og scroller igennem dit opskriftsindeks, men det giver slet ikke det samme som dette gode indlæg.

  2. Waawoo hvor er det bare inspirerede og et lækkert indlæg, jeg skal vist ud og handle efter job og bare hjem i køkkenet 😍. Du får virkelig mit mad hjerte til at banke.
    Sæson er så skønt at spise efter, det så spænde når årstiderne skifte og der kommer nye råvare

  3. Dejligt med inspiration til at spise efter årstiderne! Til aftensmad i dag lavede jeg dine bønne gnocchi som du delte forleden – ristet i smør og salvie på panden drysset med flagesalt, serveret med hokkaido, løg og heke hvidløg bagt .

  4. Rigtig brugbart indlæg! Det er altid dejligt, at vide hvad der er i sæson, så man kan forsøge at handle ind efter det 😀

  5. Hej Emma
    Tak for både en dejlig blog og et dejligt indlæg. Jeg har lige et spørgsmål. Hvor køber du bolsjebeder i Århus? Jeg har uden held forsøgt at opstøve dem 🙂

Skriv en kommentar