Hummusfad med bagte gulerødder og halloumi

ANNONCE

Dette hummusfad samler dip og salat som én servering.

En cremet, autentisk hummus toppes med en fyldig og smuk salat af bagte gulerødder, bønner og gryn, granatæblekerner og halloumiost. En fantastisk lækker og smuk servering.

Det ser både dekorativt ud, men smager også vidunderligt, når hummusen skovles op og blandes med salaten.

Hummusfad med bagte gulerødder og halloumi

 
Tilbehør til 4 personer personer
forberedelse 10 min / tilberedning 35 min / i alt 45 min

Ingredienser

  • 1 portion hummus*
  • 0,5 kg gulerødder
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt
  • 150 g kogte bønner og/eller gryn
  • 1 pakke halloumi
  • kerner af 1/2 granatæble
  • lidt skovsyrer til pynt

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 grader. Skrub eller skræl gulerødderne, og skær dem i halve på langs. Vend gulerødderne i olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ovnen i 35 minutter, til de er flot gyldne og let sprøde.

Lav hummus efter denne opskrift.

Smør hummus ud på et fad. Fordel kogte bønner og/eller gryn samt bagte gulerødder over.

Skær halloumi i skiver, og rist dem gyldne på en tør pande. Fordel halloumi og granatæblekerner over salaten. Pynt med skovsyrer, og servér.

 

NOTER

* Find min opskrift på hummus her.

Find flere opskrifter i samme kategori

Dekorativt og lækkert hummusfad

Et hummusfad toppet med en velsmagende og smuk salat, er et evigt hit hos mig. Det er så enormt nemt men ser bare mere imponerende ud, end hvis man serverede hummus i én skål og salaten i en anden.

Hvis du får gæster, og vil byde dem på en mellemøstlig inspireret menu, er det et fremragende indslag. Det ville være oplagt sammen med falafler, kebab, lune fladbrød og andre delikatesser.

 

Nemt hummusfad med bønner og gryn

Over en bund af cremet hummus topper jeg med bagte gulerødder og en blanding af bønner og gryn. Her kan du bruge, lige hvad du har på lager. En rest quinoa blandet med butterbeans. Kogte perlebyg blandet med linser. Eller hvad du lige synes om og har på lager.

Hvis du ikke har en rest i køleskabet, vil jeg anbefale Bonduelles nye poser med økologiske bælgfrugter og gryn-blandinger. Så slipper du nemlig for at koge dem selv, for i poserne får du økologiske, 100% naturlige ingredienser uden tilsætningsstoffer eller konserveringsmidler. Blot dampede bønner, linser eller gryn i en pose. Lige til at åbne og blande i salaten.

Over salaten med bønner, gryn og bagte gulerødder anretter jeg skiver af sprødstegt halloumiost samt syrligt-søde granatæblekerner. Og så lige en smule skovsyrer, for synets skyld 🙂

 

Shop the post

- reklamelinks

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar