Langtidsstegt skank med rodfrugter

REKLAME
skank

Skank er en udskæring fra grisen, der er vidunderlig til lækker simremad. Det er nemt at tilberede, og så snart retten er i ovnen, skal du blot værne dig med tålmodighed indtil aftensmadstid.

Jeg tilbereder min skank i ovnen sammen med øl og rodfrugter. Det giver både saftigt og mørt kød og smagfuldt tilbehør i ét og samme fad. Sæt også gerne en grøn salat og lidt brød på bordet.

Beregn cirka 1 skank til 3 personer. Dvs. at nedenstående opskrift er lige rigeligt til 2 men for lidt til 4. Resterne af retten smager dog også skønt dagen efter – fx som en form for pulled pork – så lav hellere lidt ekstra, hvis du er i tvivl.

Langtidsstegt skank med øl og rodfrugter

 
Hovedret til 2-3 personer
forberedelse 15 min / tilberedning 3 t / i alt 3 t 15 min

Ingredienser

  • 1 skank af gris
  • 1 spsk. groft salt
  • 5 laurbærblade
  • 1 øl
  • 750 g rodfrugter, her gulerod og pastinak
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • evt. lidt boullion
  • 1 håndfuld timian

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 150 grader.

Rids sværen på skanken i tern med en skarp kniv, og gnub kødet grundigt med salt. Sæt laurbærblade i.

Placér skanken i et ovnfast fad, og en øl i bunden af fadet. Sæt fadet i ovnen i 1 time.

Skrub og skræl rodfrugterne, og skær dem i grove stykker. Tag skanken op af fadet, og tilsæt rodfrugterne. Dryp olivenolie over, kværn med alt og peber, og drys med timian. Placér svineskanken tilbage i fadet, og sæt det i ovnen i yderligere 1 time 45 minutter. Hæld bouillon i bunden af fadet, hvis al væsken fordamper.

Skrub ovnens temperatur op på 200 grader, og giv svineskanken yderligere 15 minutter, så sværen bliver sprød. Hold øje med ovnen, så den ikke får for meget.

Servér skank og rodfrugter med en grøn salat og brød.

Find flere opskrifter i samme kategori

Langtidsstegt skank

Når skank langtidssteges, får man det møreste, mest smagfulde kød. Sværen bliver knasende sprød, og kødet nærmest bare falder af benene.

Jeg giver min skank 3 timer i ovnen ved 150 grader – de sidste 15 minutter ved en højere temperatur, så sværen bobler op. Det gør, at fedtet var den ret fede uskæring nærmest smelter væk, hvilket giver det mest møre kød, fyldt med velsmag.

Skank med øl og rodfrugter

Min skank steger jeg i ovnen med øl i et fad med rodfrugter. Det giver en fantastisk sauce i bunden af fadet og perfekt sprøde rodfrugter. Du kan også vælge at bruge hvidvin eller cider i stedet for øl, men en god krydret øl synes jeg, giver den bedste smag.

 

 

Opskrifter med grisekød

Opskriften har jeg udviklet som en del af kampagnen Glad for Gris. Kampagnen har til formål at inspirere til, hvor let det kan være at tilberede grisekød, der smager af mere. Det er denne opskrift et fremragende eksempel på, og hvis du har lyst til at finde mere inspiration, vil jeg anbefale dig at udforske deres opskriftsunivers på gladforgris.dk.

Flere opskrifter med grisekød

Carnitas tacos

Banh mi bowl

Braiserede spoleben med nye kartofler

Svinekæber med rodfrugtmos

 

Shop the post

- reklamelinks

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar