Oktober – Frem & tilbage

 

Det er blevet tid til at se frem og tilbage på oktober. Jeg har egentlig haft intentioner om at skrive dette blogpost siden månendens start. Men tiden har været knap og tempoet usædvanligt højt, så jeg har simpelthen ikke kunne finde roen før nu.

Nu har jeg dog endelig en langsom weekenddag uden de store planer, så jeg har glædet mig til at slå mig ned i sofaen og kigge tilbage i blogarkivet. Det er altid hyggeligt at strikke disse indlæg sammen til jer, for de indbyder til, at jeg får kigget tilbage reflekteret over, hvor jeg var, hvor jeg er nu, og hvor meget (eller hvor lidt), der har ændret sig.

 

LÆS OGSÅ: August – Frem & tilbage

 

Oktober er allerede i fulde sving, og indtil nu har den hovedsagligt stået på et stramt arbejdsprogram. Vi har lanceret Atelier Aarhus 2020-kollektion med pop-up shops i både Århus og København, og da min kære partner Mette er gået på barsel, står jeg alene bag roret. Det er gået ganske fint, men jeg kan nu godt mærke, at vi plejer at være to om arbejdsbyrden 😉

Ellers skyldes de mange timer på kontoret, at jeg så småt er begyndt at forberede min barsel. Alle mine faste samarbejdspartnere har været stjernesøde og rykket rundt på deadlines, så jeg kan klargøre og aflevere mit arbejde i god tid. Det gør det muligt for mig at holde fri fra december, men samtidig betyder det også, at byrden er lidt større indtil da. Og da jeg gerne vil nå at få så meget klar, imens min energi stadig er høj, og maven ikke alt for stor, prioriterer jeg pt at få krydset så meget af todo-listen som muligt.

 

LÆS OGSÅ: September – Frem & tilbage

 

De næste uger glæder jeg mig dog til at sænke tempoet. Om ikke andet så bare en smule. Simon og jeg tager en tur til Berlin i næste uge, og det ser jeg sådan frem til. Som I kan se i tilbageblikket herunder, boede Simon dernede for et år siden, og her havde vi de skønneste weekender sammen, når jeg kom på besøg. Det føles lidt som vores sted, så det var den by, jeg havde allermest lyst til at besøge på vores sidste kærestetur, inden der går baby-boble i den 😉

Nederst i blogpostet har jeg samlet en liste over, hvad jeg mere glæder mig denne oktober. Godt nok er vi allerede halvvejs inde i måneden, men de næste uger byder på masser af hyggelige planer ♥

 

Hvordan byder jeres oktober på? Del endelig  i kommentarfeltet.

Sidste oktober …

… bød på morgenløb

… delte jeg mine intentioner for måneden

 

… lavede jeg denne pande med søde kartofler og torsk
… en lynhurtig og virkelig god tomatsauce
… og skovbærgrød med fløde i samarbejde med Karolines køkken

besøgte jeg Simon i Berlin

… delte jeg en efterårsplayliste
… delte jeg en frokostsalat, der kan gøres klar til hele ugen

… lavede jeg shepards pie med græskarmos

 

… tog jeg på mor-dattertur til nordjylland.
… delte jeg opskriften på en simpel, grøn quinoasalat
… fik I opskriften på nachos-nuggets. SÅ lækkert!

… lavede jeg en ristet kartoffelsalat

 

… og en smart basis grøntsagsgryde

 

… tog vi på kærestetur til Hamborg

 

… lavede jeg en skøn salat med boghvede og bagte rødbeder

 

 

Denne oktober glæder jeg mig til…

… en kærestetur til Berlin.
… at ræse rundt i vores nye bil! Jeg skal dog liiiige lære det med gearene igen haha 😉
… at tage en weekendtur til Ry og købe morgenboller hos Brød & Ost.
… en hverdagsdate onsdag aften til Moesgaard.
…. at få det sidste babygear på plads. Vi er næsten i mål med vores ret beskedne liste, og det føles så rart ligesom at være klar-parat.
… at fejre Simons fødselsdag. Vi overvejer, om det skal gøre med en middag på Restaurant Hærværk?
… at holde “sommer”fest med Collab-damerne og deres familier.
… at møde Mette og Jacobs lille datter, der forhåbentlig snart melder sin ankomst.

 

Hvad glæder I jer til denne måned?

1 kommentar
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar