Kold bearnaise sauce

Kold bearnaise sauce

En kold bearnaise sauce er fantastisk som dip og dressing til alverdens retter.

Saucen smager vidunderligt til det meste kød, som man normalt vil servere en klassisk bearnaise til – alt fra kylling til røde oksebøffer.

Den kolde sauce er dog også skøn som dip til grøntsager eller som smørrelse i en rigtig luksus burger.

 

Kold bearnaise sauce

 
Sauce til 4 personer

Ingredienser

  • 2 dl cremefraiche
  • 1 spsk. bearnaiseessence
  • 1 håndfuld frisk estragon
  • Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Rør cremefraiche og bearnaiseessence sammen. Hak estragon fint, rør det i saucen, og smag til med salt og peber.

Find flere opskrifter i samme kategori

Kold bearnaise sauce

Kold bearnaise sauce

Kold bearnaise sauce tager kun et øjeblik at røre sammen. Saucen har en skøn smag af bearnaise sammen kombineret med den friske, cremede cremefraiche.

Jeg laver den kolde sauce ved at røre cremefraiche med finthakket estragon. Krydderiet, de fleste af os mest af alt forbinder med netop bearnaise.

Derudover smager jeg til med bearnaiseessens. Det kan findes i langt de fleste supermarkeder, og er en hurtig måde at give en autentisk smag af bearnaise.

Hvis du har mod på det, kan du også prøve at lave en hjemmelavet bearnaiseessens. Koge 1 dl hvidvinseddike, 1 dl hvidvin, 1 håndfuld finthakket estragong og 1 finthakket skalotteløg ind til ca 1. dl essens i en lille kasseroller.

 

Serveringsforslag til bearnaise dip

Jeg synes, at den lækre kolde sauce smager vidunderligt til en klassisk steg og bagte rodfrugter.

Prøv eksempelvis at servere den til en rosa og mør roastbeef sammen med sprøde og farverige rodfrugtfritter.

Rodfrugterne skal blot skæres i stave, vendes i olivenolie og salt, inden de tilberedes i ovnen i cirka 40 minutter ved 175 grader. Det vil sige, at de skal ind i ovnen cirka 20 minutter før roastbeefen, og så er der serveret på under en time!

 

Find flere opskrifter på nemme dips og dressinger:

Grøn pesto

Nem hjemmelavet aioli

Honning-dijon-dressing

 

Shop the post

- reklamelinks

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar