November – Frem og tilbage

 

Denne november rimer på ventetid, lange arbejdsdage og hjemmesysler. Der er ikke længe til termin nu, og det kan godt mærkes på både krop og sind.

Rent fysisk er jeg tungere, tættere og har efterhånden svært ved at nå mine tæer.
Og så føler jeg mig også mere begrænset på den mentale overskudskonto. Som mit sind er ved at spore sig ind på det, der snart skal ske.

 

LÆS OGSÅ: Oktober – Frem og tilbage

 

Så vi forbereder os på bedste vis. Altså så godt som man nu kan forberede sig på noget, der er totalt uforudsigeligt. For mig betyder det, at fokus er vendt mere indad. Jeg har skruet ned for sociale aftaler og de møder, der godt kan vente. Og så bruger jeg tiden på at gøre klar til min barsel, både på kontoret med de sidste deadlines og rundt i lejligheden, hvor vi stadig mangler nogle praktiske småting.

 

LÆS OGSÅ: September – Frem & tilbage

 

Sidste november var tempoet i modsætning stjernehøjt. Jeg rejste over halvdelen af månedens dage: Først en tur til Paris og derfra direkte til Berlin for at besøge Simon.

Det var også sidste november, vi lancerede mig nye blogdesign. Noget vi havde arbejdet på i månedsvis (og som har vist sig at være lidt af et on-going-project).

Hvad sidste november ellers bød på af blogindlæg og opskrifter, kan I se nedenfor. Og så har jeg  samlet en liste over, hvad jeg mere glæder mig denne november, nederst i blogpostet.

 

Hvordan byder jeres november på? Del endelig  i kommentarfeltet.

Sidste november …

… tog min assistent Anne og jeg en tur til Paris for at arbejde fra fine kaffebarer og spise croissanter. Læs min guide til byen her.
drog jeg videre til Berlin, hvor jeg besøgte Simon

… delte jeg opskriften på en lækker-lækker pastasalat

 

 

… var jeg på tur til Nordjylland med min mor

 

… lavede jeg grønne smoothies til den store guldmedalje

 

… fik I opskriften på sunde cookies. En af bloggens mest populære opskrifter!
… arbejdede jeg med nogle seje damer på Café GLAD

… delte jeg mine populære falafelpizzaer
… inviterede jeg til morgenmøde

… og delte mine intentioner for den nye måned
… besøgte jeg søde og inspirerende Tina Lykkegaard
… fik I opskriften på en lækker vintersalat

Denne november glæder jeg mig til…

… at fejre min søsters fødselsdag.
… en sommerhustur med en flok søde venner.
… at se den nye udstilling på AROS.
… at se den nye HBO serie “His Dark Materials”
…. at vaske det sidste babytøj. Aldrig har tøjvask været så hyggeligt!
… at tage et smut forbi frisøren. Nøj, mine lokker trænger!
… at skrue helt ned for tempoet og gå på barsel sidst på måneden.

 

Hvad glæder I jer til denne måned?

4 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hvilken form for fødselsforberedelse har du/I gået til, hvis jeg må spørge? 🤗 Vi gik til forberedelse for par og var rigtig glade for det.

    1. Hej Ida 🙂 Indtil videre har vi kun været til det, kommunen tilbyder. Men vi har tilmeldt os noget som par også, og hvis vi er glade for det, kommer jeg uden tvivl til at omtale det også.
      KH

  2. Jeg har SÅ meget at glæde mig til (og over) i november måned, bl.a. Carmen i Operaen, en forlænget weekend i Berlin i anledning af 30-året for Murens fald, en tur på Louisiana, et par middagsarrangementer, ture i skoven på både gåben og mountainbike, spa og fodbehandling, Body Worlds i Experimentarium, årets første julefrokost og min egen fødselsdag. Det bliver en deeejlig november 🙂

    Det bliver min fjerde gang i Berlin. Jeg skal lige genlæse nogle af dine Berlin-blogs!

    Nyd din graviditet og din november måned!

  3. Hej Emma,
    Jeg har lavet pastasalaten i dette indlæg måske 20 gange siden sidste år, så det var virkelig rart at se den poppe op 😉
    Den er bare så nem og god til madpakke.

    Jeg gik også og ventede på barsel sidste november og hold da op, hvor har mit liv ændret sig siden. Hvor har det bare været et hårdt, sjovt, kærlighedsfyldt og trættende år, hvor jeg har lært så meget om, hvor sej og stærk jeg er. Håber snart det også kan mærkes – lige nu ligger jeg mest mærke til det, på farten 😉

    Jeg brugte også de sidste par måneder af min graviditet på at vende mig indad, det var en kæmpe gave til mig selv. Jeg mediterede, lavede øvelser for ryggen derhjemme på stuegulvet, gik ture og sov. Jeg skrev også dagbog om alt det skræmmende og nye som ventede.
    Det var virkelig en vanvittig og transformativ tid – aldrig har tempoet i mit liv været så lavt!

    Jeg ønsker dig og alle mødre og medsøstre alt godt <3

Skriv en kommentar