ANNONCE

Æbletærte

Dette er den bedste æbletærte, jeg kender til. Med bund og låg af mørdej, der smuldrer i store, sprøde smør-lækre flager. Og et fyld af æbler, vendt i kanel og rørsukker, så de bagte æbler næsten smager, som var de vendt i en æble karamel.

Jeg kan varmt anbefale dig at bruge let syrlige æbler eller endda madæbler til tærten. De giver en mere frisk smag som modspil til sødmen. Så kan du altid tilføje en smule ekstra rørsukker til fyldet, hvis du er bange for, at det skal blive for surt.

æbletærte med vaniljeis

Æbletærte

 

Bedøm denne ret

Tærte til 10 personer
forberedelse 25 min / tilberedning 55 min / i alt 1 t

Ingredienser

Tærtedej

  • 250 g hvedemel
  • 50 g rørsukker
  • 1 knsp. salt
  • 200 g smør
  • 1 æg

FYLD

  • 700 g æbler (ca 6 stk)
  • 50 g rørsukker
  • 25 g hvedemel
  • 1 spsk. kanel
  • 2 tsk. vaniljesukker

Til servering

  • cremefraiche, vaniljeis eller flødeskum

Fremgangsmåde

TÆRTEDEJ

Bland mel, sukker og salt i en skål. Skær smørret i tern, og smuldr det ud i melet, så smørret ikke er i kugler større end en ært. Gør det hurtigt, så smørret forbliver koldt. Tilsæt ægget, og rør rundt med en gaffel. Tjek, om du kan samle dejen, og tilsæt ellers en smule iskoldt vand. Del dejen i to (den ene portion en smule større end den anden). Tryk dejen sammen til to diske på bordpladen. Pak de to tærtedeje ind i husholdningsfilm, og læg dem i køleskabet i mindst 30 minutter.

FYLD

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Skræl æblerne, og fjern kernehusene. Skær dem i tynde både, og kom dem i en skål. Tilsæt rørsukker, hvedemel, kanel og vaniljesukker, vend rund. Lad det stå og trække i 15 minutter.

SAML TÆRTEN

Rul den størte portion tærtedej ud på et meldrysset bord. Flyt den over i et ildfast fad eller en tærteform med en diameter på 27 cm. Tryk kanterne på plads, og fyld så tærtebunden med æblefyldet.

Rul den anden tærtedej ud på et meldrysset bord. Løft den forsigtigt op, og placér den over tærten som et låg. Tryk kanterne på plads, og sæt så tærten i ovnen i cirka 35 minutter, til låget er flot gyldent.

SERVERING

Lad gerne tærten køle lidt af, inden servering, da den ellers er meget varm. Servér lun eller kold med vaniljeis, cremefraiche eller flødeskum.

Find flere opskrifter i samme kategori

æbletærte med vaniljeis

den bedste æbletærte med låg

 

Opskrift på æbletærte

Denne opskrift på æbletærte, er hvordan jeg forestiller mig, en autentisk amerikansk “apple pie” vil smag. Sådan en, vi ser stå køle af i vinduet i film. Imens gardinerne blafrer, og den skønne duft af hjemmebagt spreder sig i nabolaget. 

Tærten består af massevis af æbler, vendt i rørsukker og kanel, inden de bages i en tærtebund af mørdej. Mørdejen er kun sødet ganske let, for at afbalancere det søde æblefyld. Den har en vidunderlig smag af smør og en god, flaget og sprød konsistens.

 

TIP: Brug også æbler i min salat med æble eller på en lækker pizza med æble

 

sådan laver du tærte med æbler

mørdejtærte med låg og æbler

Æbletærte med låg

Jeg laver min æbletærte med et lukket låg af mørdej. Det bliver sprødt og smukt gyldent, og så gør låget også, at fyldet bliver ekstra saftigt og karamelliseret.

Som alternativ kan vælge at lave et såkaldt “fletlåg” til din tærte. Her skal du blot rulle tærtedej ud og så skære det i lange strimler, som du fletter ind over hinanden – lidt som lavede du et julehjerte. 

Du kan også skære forme ud af tærtedejen, eksempelvis hjerter eller blade, og placere dem på låget. Det ser enormt smukt og dekorativt ud. 

 

TIP: Prøv også andre skønne kager såsom nøddetærte, verdens bedste chokoladekage eller en krydderkage med tørret frugt.

 

mørdejstærte

tærte med æbler og mørdej

 

Sæson for danske æbler

Til tærten har jeg brugt skønne nyhøstede danske æbler. De findes i Lidl fra denne uge, og de er perfekte både som spiseæbler og søde sager som denne tærte. Jeg kan også anbefale at bruge dem i salater såsom denne grønne salat med æble og parmesan eller en sprød spidskålssalat.

Året rundt finder man et udvalg af danske råvarer i Lidl, og særligt gennem sommeren har jeg nydt at finde danske jordbær, salat og ærter på hylderne. Nu hvor vi nærmer os efteråret, bliver udvalget selvsagt lidt mindre, men vi kan stadig nyde godt af sprøde, danske efterårsæbler, kål og rodfrugter gennem efterår og vinter.

 

TIP: Prøv også min opskrift på æblecrumblekage eller små æblerosetærter

 

tærte med æbler og kanel

Shop the post

- reklamelinks

2 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Lavede denne tærte for et par uger siden, og jeg er mindst lige så stor fan af denne tærte som af din jordbærtærte (som i øvrigt også er lækker toppet med friske brombær for en “sensommer edition” (-: ). Jeg synes tidlige syrlige æbler var perfekte heri, da de gav et godt modspil til den fede dej og bevarede noget syre selv efter bagning. Og tip til andre magelige typer derude: tærten smager lækkert selvom æblerne beholder skrællen på 😉

    1. Det glæder mig at høre, Emma. Tak! Og dejligt med tips til andre bagere 🙂 Jeg vil prøve at lade skrællen på næsten gang.

      KH E

Skriv en kommentar