Banh xeo vietnamesiske pandekager

Vietnamesiske pandekager kaldes “Banh xeo”. De er de lækreste, sprøde og tynde madpandekager. De har farve og smag af gurkemeje, og er helt vidunderlige fyldt med masser af friske krydderurter og grøntsager.

Opskriften er herlig hverdagsmad, der er hurtig, nem og sund. Fyldt med masser af sprøde og farverige grøntsager.

Banh xeo - Sprøde vietnamesiske pandekager med fyld

 

Bedøm denne ret

Hovedret til 4 personer til 4 personer personer
forberedelse 10 min / tilberedning 15 min / i alt 25 min

Ingredienser

BANH XEO WRAPS

  • 3 forårsløg
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 æg
  • 300 g rismel
  • 1 tsk. stødt gurkemeje
  • 1 tsk. salt
  • 1½ dl vand
  • 1 spsk. kokosolie

FYLD

  • 2 gulerødder
  • 1 agurk
  • 1 moden mango
  • 1 bakke bønnespirer
  • 1 håndfuld frisk koriander og eller mynte

TIL SERVERING

  • sød chilisauc

Fremgangsmåde

BANH XEO WRAPS

Rens forårsløg, og skær dem i tynde, skrå skiver. Pisk kokosmælk, æg, forårsløg, rismel, gurkemeje og salt sammen i en skål. Tilsæt vand, indtil du får en flydende pandekagedej. Bag pandekager af dejen i smagsneutral olie på en varm pande.

FYLD

Skær gulerødder, agurk og mango i fine stave. Skyl bønnespirerne. Hak krydderurterne groft.

SERVERING

Servér pandekagerne sammen med grøntsagsfyldet og sød chilisauce.

Find flere opskrifter i samme kategori

Banh xeo med grøntsager

vegetariske vietnamesiske pandekager

Vegetarisk opskrift på banh xeo

Banh xeo kan laves med alverdens forskelligt fyld. Traditionelt laves fyldes de sprøde pandekager ofte med både grisekød og rejer sammen. En kombination, der nok ikke er så typisk her i norden, men som er meget hyppig i det vietnamesiske køkken.

Pandekager af rismel og kokosmælk

De sprøde vietnamesiske pandekager, crepes, wraps (eller hvad vi nu skal kalde dem) indeholder af rismel og kokosmel. Rismelet har en hel fin konsistens og bruges ofte i asiatisk madlavning i stedet for hvedemel. Sammen med den fede kokosmælk, får man wraps, der har en virkelig god konsistens. De er sprøde, lidt porøse og dejlig saftige på samme tid.

 

Banh xeo wraps

 

Fyld til vietnamesiske pandekager

Denne opskrift på banh xeo vietnamesiske pandekager er en vegetarisk version. Fyldet er faktisk helt vegansk, for jeg fylder wrapsene med masser af grøntsager.

Andre idéer til lækkert fyld kunne være kylling, tofu eller tigerrejer. Jeg vil også anbefale dig at stege svampe gyldne og vende dem i lidt vietnamesisk teriyakisauce. Det er en sød og smagfuld sauce – lidt som en asiatisk BBQ-sauce. Jeg har også en opskrift på en sund teriyakisauce af dadler her. En købt teriyaki indeholder nemlig utrolig meget sukker, så den nemme hjemmelavede variant kan være et godt alternativ til hverdagen.

 

Opskrifter på frisk og farverig asiatisk mad

Jeg er vild med det asiatiske køkken med de mange farver og krydderier. Ofte kan opskrifterne laves med mange grøntsager i friske og sunde versioner. Prøv eksempelvis nogle af mine favoritopskrifter her:

Shop the post

- reklamelinks

2 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Ser lækkert og nemt ud😋 Men hvor meget kokosmælk skal der i? Man kan få de store dåser med 400 ml og de små er på 165.

Skriv en kommentar