BlogShop #9 – Hvordan bruger du en redaktionel blogkalender?

P5180229Så er det blevet tid til denne uges BlogShop, og I dag skal vi snakke om noget, flere af jer har givet udtryk for, I har glædet jer til: Nemlig hvordan jeg bruger min redaktionelle blogkalender. I ved, at jeg bruger relativ lang tid på min blog dagligt, omkring en tre-fem timer, og hvordan jeg får tid til det, fortalte jeg mere om i et tidligere indlæg. Jeg mangler dog at komme ind på, præcis hvordan jeg planlægger mine blogindlæg, og dét er hvad, vi skal snakke om i dag.
Min “blog-tid” er som regel delt op i større og mindre blokke. De store blokke foregår om eftermiddagen på dage, hvor jeg har tidligt fri fra studiet, eller i weekenden, hvor jeg som regel sætter en hel formiddag eller eftermiddag af til blogging hver uge. I løbet af en 5-6-7 timer, får jeg skrevet så mange indlæg, jeg kan nå, hvor efter billederne redigeres, og det hele sættes op i WordPress, så indlæggene er klar til udgivelse. De små blokke af tid tager jeg mig hver morgen, hvor jeg bruger en time på at rette dagens indlæg til, inden de/det udgives, og hvor jeg opdaterer facebook, Instagram samt svarer på mails og kommentarer. Og så bruger jeg naturligvis også en halv time her og der, mest fordi jeg elsker det og ikke kan lade være.
P5180234
Planlæg dine blogindlæg
På de dage, hvor jeg tager mig tid til at få skrevet flere indlæg, planlægger jeg deres udgivelse til et senere tidspunkt, i stedet for at udgive dem med det samme. Det gør, at jeg ikke skal skrive et helt blogindlæg på andre dage, hvor jeg ikke har tid, men i stedet kan nøjes med læse det igennem, skrive en sætning til her og der, så det stadig er aktuelt, og derefter trykke “udgiv”. Planlægningen og forarbejdet gør det altså muligt for mig at leve op til min egen og mine læseres forventning om, at der kommer noget nyt på bloggen dagligt, også selvom jeg har travlt, eller der kommer noget i vejen.
For at holde styr på de indlæg, jeg har klar til udgivelse, og de indlæg, jeg skal have skrevet, bruger jeg det, jeg kalder min “blogkalender”. Her skriver jeg alle de indlæg, jeg vil udgive hele måneden, ind, og derved er det nemt for mig at holde fokus, når jeg sætter tid af til at arbejde på bloggen. Det fungerer nemlig lidt som en to-do-liste, hvor jeg kan krydse af, når et indlæg er klar-parat til bloggen, og ofte vil jeg have indlæg for de næste 5 dage færdigt og klar til udgivelse, så jeg hele tiden føler mig foran og ikke skal løbe om kap med tiden.

P5180260Hvorfor skal man have en kalender for sin blog?
Som sagt er en blogkalender en stor hjælp til at skabe overblik, så man undgår at stresse over, hvad man skal udgive fra dag til dag. Den kan dog også være med til at sikre variation på bloggen, så man ikke udgiver den samme type indlæg mange dage i træk, og derved hurtigt kan komme til at kede læserne. Ved at bruge en kalender for ens blog, kan man sætte sig et mål om at udgive en bestemt type indlæg en eller to gange ugentlig. Føler man sig en dag ekstra inspireret til at skrive netop denne type indlæg, kan man planlægge dem til udgivelse over en længere periode, og derved belønne sit fremtidige jeg med mere frihed og fritid, på dage, hvor man vågner op til en opdateret blog.

Download en blogkalender
Her under kan I se den kalender, jeg plejer at benytte mig af – en simpel kalender, jeg har tryllet frem i InDesign. Download den ved at trykke på linket under billedet. Her står det også beskrevet, hvordan jeg benytter mig af kalenderen.
blog-kalender

{{ Download blogkalenderen her }}

Sådan bruger jeg min blogkalender
Hver måned starter jeg med at skrive datoerne ind i kalenderen, og strege de dage i starten og slutningen af måneden, der ikke er med, over. Derefter fylder jeg måneden ud med mine faste føljeton-indlæg, så jeg får et overblik over, hvilke dage jeg har planlagt noget bestemt, og hvilke dage jeg intet har planlagt og derfor skal komme på noget nyt. Jeg ved altså allerede i dag, hvad jeg skal udgive i næste uge og om fjorten dage, og derfor kan jeg nu begynde at tænkte over, hvad jeg vil skrive, og hvilke billeder jeg skal tage, så jeg har masser af tid til at være kreativ og lave de bedst mulige indlæg.
Her kan I se min blogkalender for Juni:blog-kalender1

Her har jeg indsat alle mine føljeton-indlæg, og som I kan se, har jeg for denne måned planlagt et (om fredagen to) indlæg om dagen. Nogle føljetoner udgiver jeg en gang i ugen, andre hver anden uge, og “Design Sunday” og “Johannes Berlin” er gæsteindlæg, hvor jeg giver ordet videre til andre, og derfor kun skal bruge tid på den grafiske opsætningen af indlægget.

Udover alle indlæggene, I kan se på denne kalender, skriver jeg også andre unikke og helt impulvise blogindlæg, når jeg har tid og lyst (og her er det som regel tiden og ikke lysten, det kniber med). Dette ser jeg blot som en bonus for både mig og mine læsere, da der på disse dage vil komme to indlæg på en dag.

Til sidst må jeg hellere understrege, at man altså ikke behøver at planlægge et fast indlæg hver dag. Det fungerer for mig, fordi det er en måde for mig at skabe overblik, så jeg sikrer både kvalitet og variation – men vil du helst bare blogge fra dag til dag, om det der lige falder dig ind? Så gør da det! Whatever floats your blog, som man siger, ikke? 😉

3 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Åh, mange tak for kalenderen! Det var lige sådan en, jeg selv skulle til at lave, så jeg kan få planlagt indlæg overskueligt, til når jeg er på ferie i løbet af sommeren. Så fedt du lige sparede mig for lidt tid – så er der jo endnu mere til rent faktisk at skrive indlæggene 🙂

  2. TAK for nogle helt fantastiske råd. Det med blogføljeton er helt sikker noget jeg kan bruge i fremtiden.
    Og så lige til et lille spørgsmål; bruger du udelukkende denne kalender til at holde styr på dine blogopslag? Hvordan styrer du de sociale medier, du bruger til at dele dine blogindlæg?
    Igen; mange tak for et brugbart indlæg. Glæder mig til at læse resten 🙂
    Anne
    http://www.altogintet.dk

Skriv en kommentar