Blomkålscouscous

Denne opskrift på blomkålscouscous er en fantastisk salat af blomkål, der hakkes helt fint, så konsistensen minder om couscous.

Den finthakkede blomkål vendes i en dressing af tahin, inden den bages i ovnen. Det gør min blomkålscouscous ekstra lækker og tilføjer dejlig ristet smag.

Den lune blomkålscouscous vendes med hakket, frisk spinat, mynte, smukke granatæblekerner og sprøde græskarkerner. Tilføj lidt frisk revet citronskal på toppen, og du får den smukkeste, farverige salat.

Blomkålscouscous

Blomkålscouscous

 

Bedøm denne ret

Salat til 4 personer
forberedelse 10 min / tilberedning 20 min / i alt 30 min

Ingredienser

  • Skal af 1 økologisk citron
  • 1 blomkål
  • 100 g spinatblade
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 rødløg
  • Kernerne fra 1⁄2 granatæble
  • 1 håndfuld mynte

TAHINDRESSING

  • 2 spsk. tahin
  • 3 spsk. olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • Saften fra 1 citron
  • Salt & friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 200 gradervarmluft.

Start med at rive skallen af citronen i lange, tynde strimler, og stil citronskallen til side.

Hak blomkålen fint i en foodprocessor eller ved håndkraft på et stort skærebræt. Pas på, der kommer nemt blomkål over hele køkkenet. Fordel den finthakkede blomkål på en bageplade beklædt med bagepapir.

Ryst eller pisk alle ingredienserne til dressingen sammen, og vend den i den finthakkede blomkål. Sæt bagepladen i ovnen i cirka 15 minutter eller indtil blomkålscouscousen er let gylden.

Imens blomkålen er i ovnen, gøres resten af ingredienserne klar:
Frigør kernerne fra granatæblet, og rist græskarkernerne på en varm, tør pande. Skær rødløget i små tern, hak mynten groft, og skyl spinaten og hak den.

Bland til sidst det hele sammen med den lune blomkåls-couscous i en stor skål. Pynt med citronskal, og servér straks, imens salaten stadig er lun.

Find flere opskrifter i samme kategori

blomkålscouscous

ingredienser til blomkålscouscous

 

Opskrift på blomkålscouscos

Blomkålscouscous består af helt finthakket blomkål. På den måde får grøntsagen en konsistens, der minder om couscous. Almindelig couscous består af semulje, der er den inderste del af hvedekernen i bittesmå stykker. De koges til en luftig, fintdelt konsistens.

Med blomkål kan man lave et grønt, hvedefrit alternativ til couscous. Det er fremragende, hvis man gerne vil undgå gluten eller erstatte lidt kulhydrat på tallerkenen med grove grøntsager.

Måske du har hørt om “blomkålsris”? Det er fuldstændig samme koncept, hvor man laver et alternativ til ris af finthakket, råt blomkål. Personligt synes jeg, det smager ret kedeligt, og foretrækker klart almindelige ris. Både på grund af smagen, men også fordi min mave brokker sig over store mængder rå blomkål.

Denne opskrift på blomkåls”couscous” er det en helt anden historie. Her vendes den finthakkede blomkål i en tahindressing for ekstra smag, inden den ristes i ovnen. Det giver en fantastisk smag og konsistens. Og når den lune, finthakkede blomkål vendes sammen med friske og farverige elementer, får man en dejlig fyldig salat, jeg ville vælge over almindelig couscous til hver en tid!

 

TIP: Prøv også denne opskrift på helstegt blomkål eller sprøde blomkåls hotwings.

 

 

blomkåls couscous

 

Blomkåls couscous salat fra Go’ morgen Danmark

Opskriften stammer fra min kogebog Skønne salater og vidunderligt tilbehør. I kogebogen findes der flere opskrifter med blomkålscouscous. Blandt andet en lækker og super smuk sommersalat med jordbær, mandler og feta. Denne marrokanskinspirerede opskrift, hvor blomkålen ristes er dog klart min favorit, for det giver en skøn sød og ristet smag.

I forbindelse med udgivelsen af kogebogen, var jeg i Go’ Morgen Danmark. Her lavede jeg blandt andet min opskrift på blomkåls couscous. Salaten vakte stor interesse, og jeg får selv i dag kommentarer fra folk, der opdagede mine opskrifter i TV-programmet og prøvede netop denne blomkålscouscous som den første.

 

TIP: Jeg kan varmt anbefale dig at prøve denne opskrift på blomkålspizza, hvor blomkålen bruges til en sprød pizzabund. Derudover er denne indiske curry med blomkål og en god blomkålssuppe også skønne opskrifter med blomkål.

 

blomkålscouscous med granatæblekerner

salat med blomkål

 

Shop the post

- reklamelinks

7 kommentarer
Vis alle kommentarer
    1. Hej Nina 🙂 Resultatet vil nok blive meget anderledes, men det vil sikkert smage rigtig skønt også 🙂

  1. omg emma !!!! jeg har lige lavet denne salat her til aften. puha det smager godt 🙂 det er et hit. jeg er hermed hooked på dine andre opskrifter. det her er intet mindre end fantastisk. jeg skal en ting i morgen og det er i boghandlen og hente et eksemplar af dine bog. juhu du er fantastisk 🙂

  2. Jeg skal holde pige fødselsdag og vil præsentere veninderne for dinPanang cury med kyllingeboller, som jeg er helt vild med. Tror du denne salat kan bruges som tilbehør, eller hvad vil du anbefale.
    På forhånd tak.

    1. Hej Iben 🙂 Du kan helt sikkert servere denne salat til. Den er dog mere mellemøstlig inspireret og vil derfor ikke være typsisk til panang curry. Et andet bud kunne være at lave en frisk agurkesalat med finthakket rødløg og mynte/koriander og en frisk limedressing 🙂

Skriv en kommentar