ANNONCE

Brunchbord med Blueline

 

Jeg elsker at være kreativ i et køkken. Og glæden ved madlavning er størst, når jeg dækker et smukt bord og nyder måltidet i godt selskab.

Vi spiser med øjnene, siger man. Det er virkelig sandt, for det indbyder til mere nydelse og nærvær, når vi ikke bare gør os umage i køkkenet men også med anretningen.

Min nye samarbejdspartner Royal Copenhagen har netop lanceret deres smukke Blueline stel. Et håndmalet stel, som gør det nemt at dække et moderne og alligevel klassisk bord.

Nedenfor kan du finde inspiration til en brunchmenu, der matcher det smukke stel. Menuen er simpel og klassisk med et moderne og kreativt twist. Og så kan den tilbederes ganske simpelt på blot 20 minutter.

 


BRUNCH MENU TIL 4 PERSONER

Rugvafler med laks og cremefraiche

Cremede røræg med sprød serranoskinke

Grape med granola og hindbær


 

 

Tips til brunch menuen

TIL SERVERING

Servér godt brød og smør til menuen. Det kan både være rugbrødsurdejsbrød eller koldhævede boller.

DRIKKEVARER

Kaffe og/eller te hører sig til en brunch. Servér også gerne noget friskpresset juice eller en smoothie.

TIDSPLAN

Lav først dejen til rugvaflerne. Tænd for vaffeljernet, og lad det blive godt varmt. Anret imens grape med granola og hindbær. Kom serranoskinken i ovnen, og steg den sprød. Steg vaflerne, og brug ventetiden mellem hver vaffel på at lave de cremede røræg. Anret alt til slut, og servér.

ANRETNING

Pas på med et komme for meget mad på hver tallerken. Hold det simpelt, elegant og lidt tilfældigt. Pynt med friske krydderurter og drys med salt og friskkværnet peber inden servering.

 

Borddækning med Royal Copenhagen

Jeg er selv vokset op i et hjem, hvor bordet blev dækket med klassiske hvide rifler og koboltblå dekorationer ved festlige anledninger. Det musselmalede stel fra Royal Copenhagen har mine forældre arvet og selv samlet over en årrække. Til jul, påske, fødselsdage og når der er noget særligt at fejre, dækker min mor altid bordet med en matchende blå dug og finder de blå blomster frem fra skabet. Noget, der vækker minder, og som jeg ikke kan forestille mig nogensinde kommer til at ændre sig.

 

 

Blueline

Royal Copenhagens nye Blueline stel inviterer til, at vi ikke kun dækker bordet med hvide rifler og kobolt detaljer til særlige anledninger. Blueline er designet til at indgå i vores moderne madkultur – til hverdag og uformelle middagsselskaber. Det er simpelt og alligevel særligt, og fanger designhusets historiske kendetegn i et stel, som er opdateret i både brug og udtryk.

Blueline kan let mikses med Royal Copenhagens andre klassiske stel. Man har fokuseret på at skære alt overflødigt fra for at få et nordisk, rent og ukompliceret udtryk. Stellet passer dog samtidig perfekt til designhusets andre stel, hvor der er en lang tradition for hvide rifler og koboltblå dekorationer.

Alle steldelene i Blueline er indrammet af en tynd, fin håndmalet streg i den ikoniske koboltblå farve. Derudover er der gjort plads til en håndudført detalje; de tre bølger og kongekronen, som hvert eneste stykke porcelæn fra Royal Copenhagen siden 1775 har båret.

 

Blueline kan fås i Royal Copenhagens egne butikker og på royalcopenhagen.com samt hos udvalgte forhandlere i Danmark fra 1. marts 2021.

 

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar