ANNONCE

Butterdejsreder med laks

Disse smukke butterdejsreder er en skål forret til påske. Festlige, forårslækre og imponerende fine på tallerkenen – men samtidig overraskende nemme at lave!

Rederne af butterdej fyldes med en grøn pesto af blandede krydderurter. Herover kommer jeg skiver af koldrøget laks samt skiver og bånd af asparges.

butterdejsreder påskeforret

Butterdejsreder med laks

 

Bedøm denne ret

Forret eller tilbehør til 6 personer
forberedelse 15 min / tilberedning 15 min / i alt 30 min

Ingredienser

BUTTERDEJSREDER

  • 1 pakke butterdej
  • 1 æggeblomme

KRYDDERURTEPESTO

  • 2 håndfulde blandede krydderurter, fx persille, timian, oregano
  • 1 dl olivenolie
  • saft af 0,5 citron
  • 2 fed hvidløg
  • 50 g mandler
  • 25 g parmesan
  • salt

FYLD

  • 0,5 citron
  • 1 bundt grønne asparges
  • 150 g koldrøget laks
  • 1 håndfuld friske krydderurter, fx ærteskud

Fremgangsmåde

BUTTERDEJSREDER

Tænd ovnen på 150 grader varmluft.

Udstik 12 cirkler på ca 10 cm med et glas. Tag et mindre glas, og brug det til at udstikke ringe fra 6 af cirklerne.

Placér de 6 hele cirkler på en bagegplade med bagepapir. Pensl cirklerne med æggeblomme, og læg ringene ovenpå. Tryk dem let fast. Brug en gaffel til at prikke huller i midten af reden.

Bag butterdejsrederne i cirka 10 minutter. Hold øje med dem, og tag dem ud, når de er flot gyldne. Tryk butterdejen lidt ned i midten, så du kan fylde rederne.

Krydderurtepesto

Kom krydderurter, olivenolie, citronsaft og hvidløg i en minihakker, blender eller foodprocessor. Kør, til du får en grøn olie.

Rist mandler på en tør pande, og riv parmesanost fint. Tilsæt det til køkkenmaskinen, og puls maskinen, til du får en cremet, men stadig grov konsistens.

Smag pestoen til med salt.

FYLD

Knæk den hårde bund af aspargesene, og kassér dem.

Brug en kartoffelskræller til at lave lange, tynde bånd af halvdelen af aspargesene.

Skær de resterende asparges i skiver, og kom dem i en sigte. Hæld kogende vand over, så de bliver let blancerede og flot grønne.

Pres citronsaft over både aspargesbånd og -skiver.

Skær den røgede laks i skiver.

ANRETNING

Fyld butterdejsrederne med en skefuld pesto. Anret laks og aspargesskiver over. Top med aspargesbånd, og pynt med friske krydderurter.

Servér straks eller opbevar dem på køl indtil servering (dog max et par timer, så de ikke bliver bløde).

Find flere opskrifter i samme kategori

Butterdejsreder med laks

påskeforret med butterdej laks og asparges

Nem opskrift på butterdejsreder

Disse butterdejsreder er en utrolig nem opskrift, der kan fremtrylles på en halv time. Alligevel syner og smager de fine reder som imponerende gæstemad.

Retten består af sprød butterdej, der udstikkes og lægges sammen som små reder, inden de bages i ovnen. I butterdejsrederne fylder jeg en frisk krydderurtepesto, der smager af forår, delikat røget laks og sprød asparges.

 

TIP: Prøv også denne opskrift på rugbrødschips med laksemousse eller en lækker ørredmousse eller butterdejspakker med laks

 

Halvdelen af aspargesene skæres i skiver og blanceres let. Den anden halvdel laver jeg til tynde bånd ved hjælp af en kartoffelskræller. Det ser smukt ud på toppen af de små butterdejsreder, men er utrolig nemt at lave.

 

ingredienser til butterdejsreder med laks

butterdejsreder opskrift

butterdej laks asparges

Påskeforret med laks og butterdej

Min opskrift på butterdejsreder er den perfekte påskeforret eller som en let servering til påskefrokosten.

Til en klassisk påskemiddag synes jeg, at der hører sig fisk til som forret, og så skal hovedretten bestå af lam. Derudover er lækre forårsgrøntsager et must, for det er netop omkring påske, at vi kan glæde os over, at råvarer som asparges og ærteskud igen er finde i butikkerne.

Andre bud på lækre forretter med fisk kunne være mine filodejsskåle med laksemousse, græskar rösti med røget laks eller min utrolig populære lakseroulade. Blinis er også altid vidunderligt som forret, og jeg har både en opskrift på blinis med stenbiderrogn og blinis med laks og rødbedecreme.

 

ingredienser til påskeforret

krydderurter

krydderurtepesto

 

Krydderurtepesto

Inspirationen til opskriften på butterdejsreder kom, da jeg så, at Lidl havde massevis af danske og økologiske krydderurter i deres grøntafdeling. Med hjem fra butikken kom både frisk persille, oregano, timian og ærteskud. Og det gav mig lyst til at lave en frisk og smagfuld grøn pesto af de lækre grønne urter.

I Lidl har de i øjeblikket også fine grønne asparges og en utrolig lækker koldrøget norsk laks. En klassisk og utrolig lækker kombination, og dermed var forretten til vores lille påskefrokost for to bestemt.

 

TIP: Brug også krydderurter til opskriften på jomfruhummer med citronskal og urter, i en fyldig pastasalat med pesto og bagte gulerødder eller på en sprød polentapizza.

 

I Lidls grønt afdeling kan man nemt lade sig inspirere af årstidens skønneste råvarer. Der er et stort udvalg af økologi og danske råvarer, der giver en lyst til at spise med sæsonen. Butikkerne får leveret friske frugter og grøntsager hver dag, og butikkerne sikrer dermed altid den bedst mulige kvalitet og friskhed.

 

butterdejsforret

 

Shop the post

- reklamelinks

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar