Efterårssalat med græskar og figner

Denne skønne efterårssalat med græskar og figner der enormt smuk og lækker. Og så er den tilmed ret hurtig at bikse sammen og nem at gå til.

Salaten kan både serveres som tilbehør eller som en måltidssalat, hvis man har lyst til et let og grønt måltid. Udover de ristede græskartern og smukke figner, indeholder salaten også sprød serranoskinke og frisk mozzarellaost, så jeg lover, at selv de mest salatskeptiske typer vil blive mætte og glade.

efterårssalat med græskar og figner

Efterårssalat med græskar og figner

Bedøm denne ret

Tilbehør til 4 personer
forberedelse 10 min / tilberedning 20 min / i alt 30 min

Ingredienser

  • 1/2-1 hokkaido græskar
  • 2 spsk. olivenolie
  • 6-8 serranoskinke
  • 1 dl græskarkerner
  • 1/2 rødløg
  • 2 friske figner
  • 175 g rucola
  • 125 g mozzarella
  • 2 spsk. balsamicoglaze 

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Skyl og skrub græskaret. Halvér det, og fjern kernerne. Skær den ene halvdel i tern på ca. 1,5 x 1,5 cm, og fordel dem på en beklædt bageplade. Vend græskarternene i olivenolie, og bag dem i ovnen i cirka 20 minutter, indtil de er møre og gyldne.

Fordel skinken på en beklædt bageplade, og sæt den i ovnen i cirka 2-5 minutter, indtil den er sprød, Lad både skinke og græskartern køle lidt af, imens du tilbereder resten at salaten.

Rist græskarkernerne på en varm, tør pande, indtil de bliver gyldne og begynder at poppe.

Skær rødløget i tynde ringe og fignerne i både. Riv mozzarellaosten i mindre stykker.

Skyl og slyng rucolasalaten, og kom den i en salatskål.

Fordel græskartern, rødløgsringe, mozzarella, ristede græskarkerner og knæk af den sprøde skinke over salaten, og vend rundt. Dryp balcamicoglace over salaten, og servér.

Find flere opskrifter i samme kategori

ingredienser til efterårssalat

bagte græskartern

figner salat

Opskrift på efterårssalat

Denne efterårssalat smager fuldstændig helt og aldeles fantastisk! Så kort kan det siges, men jeg sætter gerne flere ord på, for det er en af de dejligste salater, jeg kender til. Jeg serverer salaten hvert efterår eller i sensommeren, når jeg finder græskar og figner i supermarkedet.

Min efterårssalat med græskar og figner indeholder nogle af mine yndlingsingredienser, og jeg tør næsten vædde med, at denne opremsning, vil få jeres tænder til at løbe i vand:

Søde, ristede græskartern, smukke figner, sprød skinke, frisk mozzarella og knasende græskarkerner. Tynde ringe af rødløg, let bitter rucolasalat, og masser af smagsfuld balcamicoglace.

Havde jeg ret? I så fald må I hellere skynde jer at prøve opskriften, imens I stadig kan få fingrene i efterårets græskar og friske figner.

 

TIP: Prøv også fyldige salater såsom min cæsar salat med kylling, en dejlig græsk linsesalat eller en salat med kikærter.

 

Efterårssalat-med-græskar-opskrift

 

Salat med græskar

Jeg er vild med at bruge græskar i min madlavning. I alt fra en lækker græskarrisotto eller i en æggekage. Mest af alt holder jeg dog af bage græskar i ovnen som græskarfritter eller i tern, som jeg kan bruge i fyldige salater. I vinteren laver jeg ofte en græskarsalat med grønkål og grantæblekerner, men i sensommeren og efteråret, når jeg kan finde friske figner, er denne efterårssalat det største hit.

 

græskar efterårssalat med figner

Efterårssalat med græskar opskrift

 

Figner sæson

Figner er en af mine yndlingsfrugter. De er så fascinerende smukke, lige tilpas søde og delikate.

Desværre er figner kun i sæson i en relativt kort periode, fra slutningen af juli til september. Derfor handler det om at få det bedste ud af tiden, så længe de lækre figner er til at få fingrene i. Det kan du gøre med denne opskrift på efterårssalat, men jeg kan også anbefale dig at prøve følgende opskrifter:

Shop the post

- reklamelinks

4 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej Emma:) den ser jo alt for lækker ud – tror den skal prøves til en pige middag i aften:) hvor mange personer vil du sige din opskrift passer til, hvis det er som hovedret?:) Kh Charlotte

    1. Hej Charlotte 🙂 Jeg vil sige, det passer som et lettere måltid til to personer, og som tilbehør til 4, hvis du serverer salaten som tilbehør 🙂

  2. Kære Emma.
    Hold op hvor ser det godt ud og det lyder ligeså lækkert med de skønne ingredienser. Hvor køber du de friske figner?
    De bedste hilsener Caroline

    1. Hej Caroline 🙂 Disse har jeg fundet på nemlig.com. De har i øjeblikket økologiske figner, der er så gode 🙂

      KH E

Skriv en kommentar