Fastelavnsboller vandbakkelser

Fastelavnsboller af vandbakkelser er en skøn, traditionel opskrift. Sprøde og luftige vandbakkelser fyldt med lækker vaniljecreme og flødeskum.

De luftige vandbakkelser halveres, inden de fyldes med alverdens herligheder. Her får du tre variationer af de klassiske fastelavnsboller med vaniljecreme og flødeskum: En variation med klassisk flødeskum, en med hindbærskum og en med solbærskum.

 

Fastelavnsboller vandbakkelser

Fastelavnsboller vandbakkelser

 

Bedøm denne ret

Fastelavnsboller til 12 personer
forberedelse 15 min / tilberedning 25 min / i alt 40 min

Ingredienser

Vandbakkelser

  • 1 dl vand
  • 100 g smør
  • 100 g hvedemel
  • 2 æg (ca 1 dl)

Vaniljecreme

  • 1 vaniljestang
  • 2 æggeblommer
  • 50 g sukker
  • 25 g majsstivelse
  • 3 dl sødmælk

FLØDESKUM VARIATIONER

  • 0,5 l flødeskum
  • evt. 3-5 spsk. syltetøj af fx hindbær eller solbær

IDÉER TIL PYNT

  • Sigtet flormelis
  • Frysetørret hindbærpulver
  • Smeltet chokolade

Fremgangsmåde

Vaniljecreme

Imens dejen hæver, kan du lave din vaniljecreme.

Skil vaniljekornene fra stangen, og mos dem sammen med lidt sukker på et skærebræt, så de skilles fra hinanden. Kom vaniljesukkeret, det resterende sukker, æggeblommer og majsstivelse i en skål, og pisk det sammen.

Bring mælken og den tomme vaniljestang i kog i mindre gryde. Skru ned på medium varme og tilsæt gradvist æggemassen under konstant piskning.  Lad din vaniljecreme koge et par minutter, til den tykner. Pisk konstant, da cremen let brænder på.

Hæld vaniljecreme over i en ren skål. Dæk cremen med et lag husholdningsfilm direkte på overfladen, så du undgår, at overfladen danner en hinde. Stil cremen i køleskabet, og lad den køle af.

Vandbakkelser

Forvarm ovnen til 200 grader.

Kom vand og smør i en gryde, og varm det op, så smørret smelter. Tilsæt mel, og pisk med et piskeris, til du får en blank “smørbolle”, der slipper gryden. Tag gryden af varmen.

Afkøl dejen lidt. Slå æggene ud i et decilitermål, og tjek, at mængden passer med 1 dl. Rør æg i gryden lidt ad gangen. Rør godt, så dejen ikke bliver for tynd. Den skal have en konsistens, der ikke flyder ud på bagepladen.

Kom dejen i en sprøjtepose, og klip et hul med diameter på ca 2-3 cm. Tryk dejen ud på en bageplade, så form og størrelse minder om æg. Lad der være rigeligt mellemrum mellem hvert “æg”.

Bag vandbakkelserne i cirka 25 minutter, til de er flot gyldne. Det er vigtigt, at du ikke åbner ovnen før, der er gået 20 minutter, da det kan resultere i, at vandbakkelserne falder sammen.

Lad vandbakkelserne køle af.

FLØDESKUM VARIATIONER

Pisk fløden til let skum. Vend evt. syltetøj i flødeskummen (beregn her ca. 1 spsk. syltetøj pr. 1 dl fløde).

Til denne portion, delte jeg flødeskummen i tre skåle. I den ene skål tilføjede jeg hindbærsyltetøj, i den anden tilføjede jeg solbærsyltetøj og den sidste lod jeg være neutral.

FYLD OG PYNT PYNT

Skær toppen af vandbakkelser. Fordel først en spsk. creme i hver vandbakkelse. Kom flødeskum i en sprøjtepose med stjernetyl, og fordel det i fastelavnsbollerne, inden toppen sættes på igen.

Pynt gerne dine fastelavnsboller. Her lavede jeg tre variationer:

1) Drys flormelis over med en sigte

2) Drys frysetørret hindbærpulver over med en sigte

3) Dryp smeltet chokolade over.

Find flere opskrifter i samme kategori

Nemme fastelavnsboller af vandbakkelser

Fastelavnsboller vandbakkelser er en utrolig nem opskrift på fastelavnsboller. Vandbakkelserne kan bikses sammen på nul-komma-fem, da dejen ikke behøver at hæve. Og så slipper man også for at bekymre sig om, om fyldet flyder ud under bagning.

Luftig og sprød vandbakkelse med fyld

Vandbakkelser er utrolig nemme at lave. Når man først lige har prøvet det et par gange og derved ved, hvilken konsistens dejen skal have, kan det næste ikke gå galt.

Når du laver vandbakkelser, er det først og fremmest vigtigt, at dejen ikke er for flydende. Dette sikrer du ved, at du tilsætter æg gradvist, imens du pisker kraftigt. Dejen skal være glat og flydende nok til, at den kan presses ud i en sprøjte pose. Men dejen skal nogenlunde kunne holde sin form uden at løbe for meget, når den sprøjtes ud på bagepladen.

Dernæst er det vigtigt, at du ikke åbner ovnen for at tjekke til vandbakkelserne undervejs. Forvarm ovnen til 200 grader varmluft, og åbn ikke for ovnen de første 20 minutter, når vandbakkelserne sættes ind. Dernæst kan du tjekke til dem, og give dem nogle minutter ekstra, hvis de endnu ikke er tilpas gyldne.

 

Fastelavnsboller vandbakkelser
Fastelavnsboller vandbakkelser med hindbærskum og frysetørret hindbærdrys
fastelavnsboller med solbærflødeskum, vaniljecreme og chokolade
Vandbakkelser med solbærflødeskum, vaniljecreme og chokolade
Klassiske fastelavnsboller vandbakkelser med flødeskum og creme
Klassiske fyldte vandbakkelser med flødeskum og creme

Fyld til fastelavnsboller

Traditionell fastelavnsboller vandbakkelser fyldes med vaniljecreme og flødeskum. En ganske fantastisk kombination, der bare ikke slår fejl. Du kan dog sagtens variere fyldet, og jeg kan anbefale dig at lave flere forskelligt fyldt af samme portion vandbakkelser. Til portion lavede jeg tre forskellige versioner, fire af hver. Alle havde fyld af vaniljecreme og så tilsatte jeg følgende:

Flødeskum

En tredjedel af flødeskummen blev brugt til den helt klassiske version med vaniljecreme og flødeskum. Så simpelt og så utrolig godt. Her pyntede jeg naturligvis med et let drys sigtet flormelis.

Hindbærskum

I den anden tredjedel af flødeskummen vendte jeg hindbærsyltetøj, så jeg fik en fin, lyserød hindbærskum. Start med at tilsætte 1 spsk. ad gangen, til du har den perfekte smag og farve. Over denne hindbær version dryssede jeg pulver af frysetørret hindbær. Det lyserøde pulver kan man finde i større supermarker og delikatessebutikker.

Solbærskum

Denne er nok min favorit! I den sidste skål vendte jeg solbærsyltetøj, der gav en smuk lilla farve. Solbær er mere syrlige i smagen, så selvom syltetøjet er sødt, giver det stadig en mere frisk skum. Over disse fastelavnsboller dryppede jeg lidt smeltet mørk chokolade.

De bedste opskrifter på fastelavnsboller

Jeg har flere opskrifter på fastelavnsboller her på bloggen. Fastelavnsboller for enhver smag! Prøv eksempelvis den gammeldags fastelavnsbolle med vaniljecreme og remonce. Den svenske variant semlor med mandelcreme og flødeskum. Eller måske en glutenfri fastelavnsbolle som et alternativt.

Shop the post

- reklamelinks

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar