Fennikelsalat med rucola og parmesan

Denne fennikelsalat er en fremragende tilbehør til det meste. Salaten kan serveres året rundt, til alt fra grillmad til mægtige simreretter.

Min opskrift på fennikelsalat er frisk og grøn med en base af rucola, vendt sammen med sprøde, tynde skiver af fennikel. Over salaten topper jeg med ristede pinjekerner og parmesanflager for knas, fedme og ekstra velsmag.

Salaten er en virkelig god kombination, der er let og frisk men samtidig med godt bid og en virkelig dejlig smag.

fennikelsalat

Fennikelsalat

Bedøm denne ret

Ingredienser

  • 50 g rucola
  • 1 stor eller 2 små fennikel
  • 40 g parmesan
  • 40 g pinjekerner

Vinaigrette

  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. balsamicoeddike
  • Salt & friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Skyl og slyng rucolasalaten. Skær fenniklen i helt tynde skiver eller høvl den på et rive- eller mandolinjern.

Ryst eller pisk en dressing sammen af olivenolie, balsamicoeddike, salt og peber, og fordel den over rucolaen og fenniklen.

Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande, og fordel dem over salaten sammen med flager af parmesan inden servering.

Find flere opskrifter i samme kategori

fennikel parmesan

rucola fennikel

 

Opskrift på fennikelsalat

Denne opskrift på fennikelsalat har jeg lavet i årevis. Faktisk er det en opskrift, jeg første gang delte i min kogebog “Skønne salater & vidunderligt tilbehør” som udkom i 2015, men den hitter stadig stort og er ofte på menuen herhjemme. Først og fremmest fordi, den smager virkelig dejligt og jeg er vild med frisk fennikel i tynde skiver. Men også fordi, det er sådan en salat, der passer til stort set alt. Det er en fremragende opskrift, når man laver mad med mangler en såkaldt “grøn salat”, og den kan serveres til alt fra grillmad og pizza til lune gryderetter og risotto.

 

TIP: Prøv også en frisk grøn salat med granatæblekerner eller grøn salat med æble og parmesan.

 

rucolasalat med fennikel

 

Fennikel sæson

Jeg oplever, at fennikel er en grøntsager, der er lidt overset. Mange ved ikke helt, hvordan man tilbereder den lyse, grønne knold, og kommer den derfor aldrig i indkøbskurven. Dét er en skam, for fennikel er både en virkelig sund, velsmagende og alsidig grøntsag.

Fenniklen smager friskt og let af lakrids og er særlig lækker, når den enten ristes eller skæres i papirtynde skive, som jeg gør i denne fennikelsalat. Grøntsagen kan ikke spises rå i for store stykker, da den er meget fiberrig. Men når den skæres i tynde skiver eller tilberedes, bliver den virkelig delikat!

Dansk fennikel finder man i butikkerne juni til oktober, men det er muligt at købe (økologisk) importeret fennikel året rundt. Denne salat kan dog være en redning i det tidlige forår, hvor man er ved at gå død i vinterens grove grøntsager, men endnu ikke kan finde friskt sommergrønt i butikkerne.

 

TIP: Prøv også fennikel i dette fad med torsk eller et dejligt risottofad med kylling.

Shop the post

- reklamelinks

3 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Jeg har reserveret den på biblioteket, og jeg skal op hente den om et par timer, og IH hvor jeg glæder mig! 😀
    Jeg prøvede lakserouladen for et stykke tid siden og jeg klappede i mine hænder af glæde over den! Jeg synes, at du gør det så godt! Tusind mange gange tak for en virkelig fin og gennemarbejdet blog. <3

    1. Hej Lotte 🙂 Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes! Og håber selvfølgelig, at du får lyst til at investerer i den og støtte mig på den måde 🙂
      Mange tak for dine søde ord 🙂

  2. Hvorfor i alverden læser jeg først dette indlæg nu?! Jeg sad lige og scrolle igennem dine gamle indlæg for at finde det du skrev om metal-kasserne fra Søstrene Grene, men mistede fuldstændigt mit fokus da mit ansigt samt madbilleder dukkede op på din collage! Haha 🙂
    Det er en fantastisk kogebog du har lavet, Emma – Den kan du så roligt være stolt over! Jeg bruger den regelmæssigt i løbet af ugen, mest til frokost inspiration. Glæder mig til efterfølgeren!

Skriv en kommentar