
Ingredienser
- 1-2 æg
- 1 stor håndfuld frisk salat
- 1 dl kogt quinoa eller andre kerner
- 1 avocado
- 1 gulerod
- 0,5 lille rødløg
- 2 tsk. olivenolie
- 2 tsk. æblecidereddike
- salt og friskkværnet peber.
Fremgangsmåde
Bring vandet i kog, kom æg i og lad det simre i 6-7 minutter, alt efter hvor smilende, du foretrækker dem. Hæld kold vand over.
Skyl salaten, og anret den på en tallerken. Bland kogt quinoa eller en anden rest korn/ris/frø sammen med salaten. Skær avocadoen i skiver, og lav tynde bånd af gulerod med en kartoffelskræller. Skær rødløget i papirstynde skiver, og bland det hele i salaten. Dryp olivenolie og æblecidereddike over, og vend rundt.
Pil æg, og anret det på toppen af salaten. Drys med lidt alt og peber, og servér.
Opskrift på nem frokostsalat
Denne frokostsalat og variationer heraf nyder jeg flere gange ugentligt. Langt de fleste dage består min frokost nemlig af en stor salat. Fyldt med hvad end, der gemmer sig i køleskabet. Jeg pepper rester fra dagen inden op, og serverer dem i ny, grøn forklædning, så jeg ikke bliver nødsaget til at smide noget i skraldespanden.
At lave min frokostsalat tager mig rundt regnet samme tid, som det tager at lave en toast eller smøre en kedelig rugbrødsmad. Salaterne er aldrig helt ens. Men de har altid det tilfældes, at de mætter dejligt samtidig med, at de er friske og grønne.
TIP: Prøv også min opskrift på cæsar salat med kylling eller græsk linsesalat.
Frokostsalat med avocado og æg
Denne frokostsalat med avocado og æg er et fremragende eksempel på den type salat, der går igen på hjemmekontoret. Den består af frisk salat, der blandes med quinoa eller en anden form for mættende kylhydratkilde. Det kan være kogte kerner af rug eller spelt, brune ris eller nogle kikærter. Gerne noget, der også bidrage med fibre og protein, så salaten mætter godt.
Jeg tilsætter også cremet, lækker avocado og sprøde, tynde bånd af gulerod. Sammen er det med til at gøre salaten velsmagende med både cremede og sprøde elementer. Tilføj lidt olie + eddike som en simpel dressing og et æg på toppen, og så har du en fantastisk simpel og nærende salat, der kan varieres i det uendelige.
TIP: Prøv også min opskrift på min opskrift på rugbrødssandwich eller crepe med skinke og ost.
Hvor ser det bare lækkert ud! Man går aldrig galt i byen med en salat, der indeholder avocado, smilende æg, pinjekerner og revet parmasanost. MUMS! 🙂 <3
http://cillesunivers.dk/
Nej vel? 😉
Uhm, den ser god ud. Jeg har tit lavet noget lignende, men aldrig prøvet med parmesan ost. Det skriver jeg mig lige bag øret!
Random kommentar, men jeg elsker tallerknen :heart_eyes: SÅ fin!
Haha, tak Christine! 🙂
Helt enig, så smuk tallerken! Hvor er den fra? 🙂
Broste Copenhagen 🙂