Grøntsagsvafler med spidskål

Disse lækre grøntsagsvafler består hovesagligt af spidskål. Det er altså en fremragende måde at snige masser af grønt indenbords i form af en sprød og velsmagende vaffel.

Det er en salt madvaffel, der kan toppes med lige det, du er i humør til. Du kan servere vaffeltrekanterne som alternativ til brød, eksempelvis til en lækker suppe.

Grøntsagsvafler med spidskål

Grøntsagsvafler med spidskål

 

Bedøm denne ret

Frokost eller let hovedret til 2 personer
forberedelse 5 min / tilberedning 15 min / i alt 20 min

Ingredienser

GRØNTSAGSVAFLER MED SPIDSKÅL

  • 250 g spidskål
  • salt og friskkværnet peber
  • 4 spsk. kikærtemel
  • 0,5 dl kogende vand
  • 1 æg
  • 50 g friskrevet cheddar (kan erstattes af parmesan eller undlades helt)

Fremgangsmåde

Snit spidskål så fint, som muligt. Brug meget gerne et mandolinjern, der gør arbejdet lettere, og ellers en skarp kniv.

Bland spidskål, salt, peber og kikærtemel i en skål. Hæld kogende vand ved, og rør godt rundt. Tilsæt dernæst æg og revet cheddar, og rør igen.

Lad skålen stå i cirka 10 minutter, imens du opvarmet vaffeljernet.

Steg 4 vafler af ‘spidskålsdejen’. De skal have omkring 5 minutter i vaffeljernet, og hvis dejen hænger ved, når du åbner jernet, er det fordi, de ikke har fået nok.

Servér dine spidskålsvafler i trekanter som alternativ til brød (fx til suppe), eller top dem med diverse lækkerier. Her bruges avocado, syltede rødløg og skovsyrer.

Find flere opskrifter i samme kategori

spidskålsvafler

Opskrift på grøntsagsvafler

Grøntsagsvafler er en såkaldt madvaffel. Altså en salt vaffel, der kan serveres til frokost eller aftensmad og altså ikke som en sød dessert. Det er en fremragende måde at snige ekstra plusser ind på grøntkontoen. For man tænker altså slet ikke over, at man spiser grøntsager, når man spiser den lækre vaffel.

Hvis du har mod på flere opskrifter på madvafler, vil jeg anbefale dig at gå i kast med disse opskrifter: 

 

Grøntsagsvafler med spidskål toppet med avocado og syltede rødløg

Vafler af spidskål

I denne opskrift laver jeg mine grøntsagsvafler af fintsnittet spidskål. Det er en smagsneutral kåltype, der er nem at snitte helt fint. Og bruger du et grønt spidskål, får vaflerne en flot gyldenbrun farve. Du kan også sagtens bruge et lilla spidskål. Smagen af den samme, men farven bliver naturligvis også derefter.

 

TIP: Prøv også at grille spidskål efter denne opskrift eller lav en skøn spidskålssalat med mormordressing.

 

Variationer af grøntsagsvafler

Der er flere variationer, du kan lave til den lækre opskrift på grøntsagsvafler:

  • Erstat spidskål med andre typer af fintsnittet kål. Hvidløg, rødkål, grønkål går alt sammen an. 
  • Erstat kikærtemel med en anden meltype. Kikærtemel giver en god, sprød konsistens, og tilføjer desuden lidt ekstra protein. Men almindelig hvedemel, rugmel eller lignende burde også fungere. 
  • Erstat æg med et såkaldt vegansk “chia-æg”, hvor du rører 1 spsk. chiafrø op i 2 spsk. lunt vand og lader det trække i 10 minutter, inden du tilføjer det til opskriften. 
  • Erstat cheddarosten med revet parmesan eller din yndlingsost. Eller undlad den helt, for opskriften fungerer også uden ost. Jeg synes bare, det smager ekstra lækkert. 

 

TIP: Prøv også mine sunde protein pølsehorn

 

Shop the post

- reklamelinks

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar