Gulerodsbrud

Disse grove gulerodsbrud er utrolig lækre. Bløde og luftige og samtidig fyldt med fuldkorn, så de mætter dejligt.

Opskriften er lige at gå til, og det tager kun cirka et par timer, fra man går i køkkenet, til der kan sættes lune, hjemmelavede gulerodsbrud på bordet.

Grove gulerodsbrud

Gulerodsbrud

 
Brud til 12 stk. personer
i alt 2 timer

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 4 dl lunken vand
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. honning
  • 200 g fuldkornsmel
  • 300 g hvedemel
  • 50 g blødt smør
  • 2 store gulerødder
  • 1 æg
  • 1 dl solsikkekerner

Fremgangsmåde

Opløs gæren i lunken vand. Tilsæt salt og honning, og rør rundt.

Tilsæt fuldkorn, og rør godt. Tilsæt dernæst hvedemel lidt ad gangen, og ælt dejen grundigt – gerne på en røremaskine. Ælt dejen i cirka 10 minutter.

Tilsæt tern af blødt smør, og ælt dem ind i dejen, til den er helt glat.

Lad dejen hæve under et rent viskestykke i 1 time.

Skræl gulerødderne, og riv dem groft.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord. Lav en fordybning i midten, og kom revet gulerod, solsikkekerner og æg i fordybningen.

Fold dejen ind over fordybningen, dernæst hak den med en kniv eller spartel, så æg, revet gulerod og solsikkekerner blandes i dejen. Del dejen i 12 stykker, og kom dem over på en bageplade med bagepapir.

Lad dine gulerodsbrud hæve under et rent viskestykke i 40 minutter.

Forvarm ovnen til 200 grader. Bag gulerodsbrud i cirka 12 minutter, til de er flot gyldne. Lad dem køle let af på en rist inden servering.

Find flere opskrifter i samme kategori

hvordan former man gulerodsbrud

Nemme og grove gulerodsbrud

Gulerodsbrud er utrolig nemme at lave. Især hvis du har en røremaskine, som kan ælte dejen for dig. De kan dog også sagtens laves uden, så skal du blot smøre ærmerne op og give dejen en god omgang tæsk i cirka 10 minutter.

De lækre brud bliver virkelig dejlig bløde og lækre, selvom der tilsættes en del fuldkorn til dejen. Jeg vil anbefale dig, at du først tilsætter fuldkornsmel og dernæst gradivist tilføjer hvedemel, imens du ælter godt. Fuldkornsmel suger nemlig en del væske, så man kan blive overrasket over, at dejen pludselig bliver meget tør, hvis det tilsættes til sidst. Og det er vigtigt, at dejen stadig er smidig og blød, så du får de bedste gulerodsbrud.

 

TIP: Brug resten af gulerødderne til denne lækre hverdagssalat med kikærter, gulerødder og feta eller til lækre sunde gulerodsmuffins

 

Hvordan former man gulerodsbrud?

Når der skal tilsættes revet gulerod til dejen, bruger man en simpel teknik, der nærmest ikke kan slå fejl. Lav en fordybning i dejen, som du flyder med revne gulerødder og solsikkekerner, og slå et æg ud heri. Dernæst skal du folde dejen omkring “fyldet”, inden den hakken med en kniv eller spartel. Til sidst kan stykker af den grove dej flyttes over på en bageplade. På den måde får du gulerodsbrud med den perfekte konsistens.

koldhævet gulerodsbrud

bløde gulerodsbrud til madpakken

Koldhævede gulerodsbrud

Hvis du ønsker at lave koldhævede gulerodsbrud, kan du sagtens justere i opskriften og bruge følgende fremgangsmåde:

  • tilsæt kun gær på størrelse med en ært
  • tilsæt koldt vand i stedet for lunken
  • Lad dejen hæve natten over (mindst 7 timer) i køleskabet og derefter en time på køkkenbordet
  • Derefter kan du følge fremgangsmåden som beskrevet i opskriften, når bollerne skal formes, efterhæve og bages.

 

Gulerodsbrud med solsikkekerner

Jeg tilsætter solsikkekerner til dejen, hvilket jeg synes giver en fremragende smag til bollerne. Du kan dog sagtens undlade dem, hvis du ikke er til kerner i dit bagværk.

Det kan også anbefales at drysse lidt solsikkekerner over bollerne inden bagning. Det pynter men giver også en god, ristet smag til kernerne.

Idéer til madpakken

Sundt bagværk er fantastisk til at gøre madpakken lidt mere spændende. Og så er det super smart, at det kan laves i større portioner, så du har et lager til at gøre madpakkeproduktionen nemmere. Jeg vil anbefale dig at prøve mine pølsehorn, der virkelig er et klassisk madpakkehit, der altid bringer glæde. Du kan også prøve mine sunde protein pølsehorn for et sundere indslag.

Mine fiberrige kerneboller er en god, grov bolle, hvis du er på udkig efter en glutenfri opskrift. Mit knækbrød med kerner er en fantastisk snack til madpakken. Af søde og lidt søde opskrifter kan jeg varmt anbefale mine sunde cookies, muffins med banan og peanutbutter og de fantastisk lækre kardemommesnurrer.

Grove boller til madpakken

Jeg holder af at servere gulerodsbrudene lune med smør, men laver også altid en stor portion, der kan komme i fryseren. De bløde og luftige gulerodsbrud med fuldkorn er nemlig fantastiske til madpakken som en grov bolle.

 

Det gode ved de grove gulerodsbrud er, at de sagtens kan nydes som de er. Hvor man “plukker” stykker af de luftige boller af og nyder den bare sådan. De hjemmelavede gulerodsbrud kan dog også snildt smøres som alt fra en ostemad til en sandwich med pesto og pølse.

Shop the post

- reklamelinks

2 kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar