Gulerodsrisotto

Denne gulerodsrisotto er det perfekte måltid, hvis du vil overraske med en risotto, der er lidt udover det sædvanlige. Smagen er helt i top, og så imponerer udseendet altså bare.

Halvdelen af gulerødderne blendes til en puré og røres i risottoen. Den anden halvdel ristes og anrettes på toppen, hvilket er både smukt og lækkert!

 

Gulerodsrisotto

Gulerodsrisotto

Bedøm denne ret

Hovedret til 4 personer
forberedelse 15 min / tilberedning 30 min / i alt 45 min

Ingredienser

RISOTTO

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld timian
  • 1 spsk. smør
  • salt og friskkværnet peber
  • 4 dl risottoris
  • 2 dl hvidvin
  • 1 l kyllingebouillon
  • 50 g friskrevet parmesan

GULERODSPURÉ

  • 0,5 kg gulerødder
  • 2 spsk. olivenolie

TOPPING

  • 0,5 kg gulerødder
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt
  • Parmesan
  • Timian

Fremgangsmåde

TOPPING

Tænd ovnen på 220° varmluft. Skrub eller skræl 0,5 kg gulerødder, og del dem i halve eller kvarte på langs. Vend dem i 2 spsk. olivenolie på en bageplade med bagepapir, og drys med salt. Bag gulerødderne i ovnen i 30 minutter, til de flot gyldne.

GULERODSPURÉ

Skær de gulerødderme i skiver på 1 cm. Kog skiverne i vand i en gryde i ca. 15 minutter, til de er helt møre. Hæld vandet fra gryden, og tilsæt 2 spsk. olivenolie. Blend gulerødderne med en stavblender eller i en blender til en helt glat puré.

 

RISOTTO

Pil og hak løget fint. Pil og pres hvidløg. Skil timianbladene fra stilkene. Steg det hele i smør i en tykbundet gryde, til løgene bliver klare. Krydr med salt og peber, og vend rundt. Skyl risene i en sigte, og tilsæt dem. Hæld hvidvin over, og steg, indtil væden er fordampet. Tilsæt varm bouillon, en smule ad gangen, så risene hele tiden kun er akkurat dækkede. Lad risottoen koge i ca. 20 minutter, til risene er møre. Tilsæt gulerødspuré og friskrevet parmesan, og rør rundt, til konsistensen er cremet. Smag risottoen til.

SERVERING

Top risottoen med bagte gulerødder, parmesan og timian, og servér.

Find flere opskrifter i samme kategori

Gulerodsrisotto

Gulerodsrisotto med ristede gulerødder

Opskrift på gulerodsrisotto

Gulerodsrisotto er en både smuk og lækker udgave af den klassiske italienske risotto. Et helt kilo gulerødder skal der bruges til opskriften. Men rødderne er heldigvis nemme at få fingrene i til få penge fra danske producenter. Opskriften på gulerodsrisotto er altså en rigtig nordisk risotto, der beviser, hvordan en hverdagsingrediens kan forvandles til et rigtig luksus-måltid.

 

TIP: Brug rester af din gulerodsrisotto til at lave lækre risotto deller.

 

Cremet risotto med gulerodspuré og ristede gulerødder

Den gyldne risotto får først og fremmest smag og sin flotte farve af gulerødder. Halvdelen blendes til en helt cremet puré, der røres i gryden. Den anden halvdel ristes i ovnen, så de kan bruges som topping. Tilføj frisk timian og høvlet parmesan, og så har du en servering, der er selv de fornemmeste gæster værdig.

Gulerødderne giver en vidunderlig smag til risottoen på grund af deres sødmefulde smag. Pureen gør desuden risottoen ekstra cremet, så det er vigtigt, at den vendes i gryden, når risene stadig er al dente (stadig har en smule bid), så risottoen får den perfekte konsistens og ikke bliver for ‘grødet’.

Risotto med grøntsager

Jeg er vild med at tilføje ekstra grøntsager til min risotto. Det smager vidunderligt og så tilføjer det også lidt ekstra plusser på grøntkontoen.

Prøv nogle af mine bedste opskrifter på risotto med grøntsager her:

Græskarrisotto med panchetta og salvie

Grøn risotto med spinat og ærter

Risotto med pastinak og hasselnødder

Risottofad med kylling og fennikel

Fuldkornsrisotto med svampe og serrano

 

Shop the post

- reklamelinks

1 kommentar
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar