
Ingredienser
- 10 saftige friske dadler (ofte kaldet "juicy dates" på pakken)
- 1,5 dl finvalsede havregryn
- 2 spsk. kakaopulver
- 50 blødt smør
- 1 nip salt
- 1-2 dl kokosmel
Fremgangsmåde
Fjern stenene fra dadlerne, og kom dem i en foodprocessor eller blender sammen med havregryn, kakaopulver, blødt smør og et lille nip salt.
Kør foodprocessoren, indtil det hele er blandet godt sammen og har en god konsistens. Lav nu små kugler i den ønskede størrelse og rul dem i kokosmel.
Opbevar dine havregrynskulger i en lufttæt beholder i køleskabet.
Sunde havregrynskugler
De sunde havregrynskugler med dadler er et kæmpe hit herhjemme. De smager af jul og barndom, men min udgave er så sund og mættende, at de samtidig udgør en perfekt eftermiddagssnack til at stille den lille sult.
Derfor forsvinder de som regel på nul komme fem – det samme skete for denne skål, der nu skriger på en genopfyldning, selvom jeg havde lavet en dobbeltportion tidligere på ugen.
TIP: Prøv også min klassiske opskrift på havregrynskugler og dadelkonfekt
Havregrynskugler med dadler
Havregrynskuglerne smager fuldstændig som de kan, skal og bør, selvom de er sødet med dadler i stedet for sukker. Du kan nemt variere opskriften, så den bliver præcis, som du holder af. Prøv eksempelvis at tilføje et espressoshot og lidt flere havregryn, hvis du synes om smagen af kaffe. Eller giv kuglerne ekstra smag af jul ved at tilsætte marcipan og lidt revet appelsinskal.
Jeg vil ikke anbefale dig at undlade smørret. Du kan godt bruge kokosolie i stedet, men smagen bliver altså lidt en anden, da smørret er med til at give den autentiske smag.
Flere sunde snacks til julen
Hvis du er på udkig efter flere sundere søde snacks til julen, har jeg et stort udvalg af opskrifter på bloggen. Prøv nogle af mine favoritter her:
Uhm, jeg tror jeg skal lave havregrynskugler i weekenden 🙂
Jeg er lidt bagud med bloglæsning, men godt nok for det er faktisk i dag jeg skal lave lidt konfekt 😉 Perfekt.
Men kan det gøres i en høj blender?
Det tror jeg… men jeg kan ikke love noget. Der er ikke andet for end at prøve 😉
De er virkelig lækre de her havregrynkugler, de var væk i et snuptag herhjemme… Mums 😋
Dejligt at høre, Lena 🙂