
Ingredienser
Haydari
- 2 røde peberfrugter
- 200 g Puck-fetaost (kan erstattes af græsk yoghurt 10 %)
- 1 håndfuld bredbladet persille
- 1 lille tsk. sambal oelek, el. 1⁄4 finthakket rød chili
- 2 fed hvidløg, presset
- friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Haydari
Tænd ovnen på 200 grader.
Halvér peberfrugterne, fjern kernerne, og placér dem med skindsiden opad på en beklædt bageplade. Sæt bagepladen i ovnen i 20-30 minutter, indtil peberfrugterne er helt møre, og skallen begynder at blive sort. Lad de bagte peberfrugter køle af, og pil derefter skallen af, og kassér den.
Blend peberfrugterne sammen med de resterende ingredienser ved hjælp af en stavblender, minihakker eller foodprocessor, så du opnår en cremet konsistens.
Smag din haydari til, og stil den på køl indtil servering.
Tyrkisk haydari dip med feta
Haydari blev jeg introduceret til af min kæreste Simon. Han er tosset med haydari og køber det ofte til frokost i en lille lokal kebab-shop. Han blev derfor ved med at opfordret mig til at lave min egen variant. Der gik dog ret lang tid, før vi endelig tog os sammen til at genskabe hans favorit-dip. Ret dumt, for dippen viste sig at være nemmere end nem at bikse sammen, og siden vi lavede opskriften første gang, har den været en fast genganger i vores køkken.
TIP: Prøv hay dari med mine lækre edamamefalafler
Hvordan laver man haydari?
Haydaris vigtigste ingrediens er røde peberfrugter. De bages i ovnen, så skindet bliver helt sort og kødet mørt. Når peberfrugterne køles af, kan man let kan fjernes det sorte skin fra peberfrugtkødet. Det er nemlig kun det saftige, røde kød, der skal bruges.
Derefter skal bagt rød peberfrugt røres eller blendes med persille, hvidløg, en smule chili og feta eller græsk yoghurt.
TIP: Prøv også min opskrift på linsedip med feta og peberfrugt.
Haydari med feta eller græsk yoghurt
Haydari kan laves af både feta og græsk yoghurt. I kebabshop finder man ofte begge varianter. Den mere fyldige, salte udgave af feta, og den lidt lettere, syrlige variant af græsk yoghurt.
Jeg foretrækker klart varianten med feta, men den lidt lettere dip med yoghurt er også rigtig lækker. Du kan også prøve at bruge halv feta og halv græsk yoghurt, hvilket giver en rigtig god balance.
Mellemøstlig menu med haydari
Hvis du har planer om at sammensætte en mellemøstlig menu med hjemmelavede falafler og lune pitabrød er dippen her et must! Prøv også dippen over min nemme opskrift på falafel vafler.
Flere opskrifter på hjemmelavet dip
Gode dips er en fantastisk måde at gøre ens måltider mere interessante. Prøv disse opskrifter, og lav gerne en stor portion, så du også har til frokost dagen efter: