Hjemmelavet grøn pesto

Grøn pesto går man aldrig galt i byen med. Det kan forvandle pasta eller en kedelig sandwich til et luksusmåltid, og så er det en uundværlig del af et godt tapasbræt.

Jeg har eksperimenteret med et hav af forskellige opskrifter, men denne opskrift på grøn basilikumspesto med pinjekerner og cashewnødder er min absolutte favorit.

Det vil anbefale dig, at du følger fremgangsmåden, hvor du først blender krydderurter til en grøn olie med de flydende ingredienser, før du tilsætter parmesan og ristede nødder. Det sørger nemlig for, at du får en flot grøn pesto, der stadig har en god, grov konsistens.

Opskriften giver en forholdsvis stor portion (ca 3 dl pesto). Halvér derfor gerne opskriften, hvis du kun har en enkelt potte basilikum stående.

Hjemmelavet grøn pesto

 

Bedøm denne ret

Pesto til 6 personer
tilberedning 10 min / i alt 10 min

Ingredienser

  • 2 potter basilikum
  • 1 dl olivenolie
  • saft af 1⁄2 citron
  • 2 fed hvidløg
  • 35 g pinjekerner
  • 50 g cashewnødder
  • 25 g parmesan
  • salt

Fremgangsmåde

Kom basilikum, olivenolie, citronsaft og hvidløg i en minihakker, blender eller foodprocessor. Kør, til du får en grøn olie.

Rist pinjekerner og cashewnødder på en tør pande, og riv parmesanost fint. Tilsæt det til køkkenmaskinen, og puls maskinen, til du får en cremet, men stadig grov konsistens.

Smag pestoen til med salt, og opbevar den i køleskabet.

Find flere opskrifter i samme kategori

grøn pesto med krydderurter

 

Basis opskrift på grøn pesto

Denne opskrift på grøn pesto er en god basis opskrift. Den kan dog varieres i det uendelige, alt efter hvad du har på lager, og hvilken smag, du foretrækker. Nedenfor kan du læse, hvordan du nemt kan variere opskriften på grøn pesto, så den passer til dine behov og indholdet af dine køkkenskabe.

 

TIP: Jeg kan varmt anbefale dig at servere grøn pesto til et hjemmebagt foccaciabrød. Prøv også dette foccacia med oliven og feta.

 

Ingredienser med grøn pesto

Man kan lave pesto på mange forskellige måder, men min opskrift ligger sig ret tæt op af en traditionel italiensk opskrift. Som udgangspunkt skal du bruge disse ingredienser til at lave en hjemmelavet grøn pesto:

  • Basilikum – Er den typiske krydderurt til traditionel grøn pesto. Basilikum har en vidunderlig aromatisk smag og den flotteste grønne farve. Du kan dog sagtens bruge andre krydderurter i stedet.
  • Olivenolie – Brug gerne en god jomfru olivenolie. Hvis du gerne vil have en pesto uden nær så meget olie, kan du erstatte halvdelen af olie med vand. Det gør dog holdbarhedentiden betydeligt kortere.
  • Citronsaft – Giver pestoen sin friske smag og balancerer fedmen fra olie, nødder og ost. Som alternativ til citron kan du bruge hvidvinseddike.
  • Hvidløg – Kan undlades, men giver pestoen en god smag. Brug 1-3 fed alt efter, hvor vil du er med hvidløg
  • Kerner og nødder – Jeg bruger en blandinga af pinjekerner og cashewnødder, hvilket jeg oplever giver en skøn konsistens og smag. Du kan dog sagtens benytte andre nødder og kerner som alternativ. Husk dog altid at riste dem let på en tør pande, så du fremhæver smagen, inden de blendes i pestoen.
  • Parmesanost – gør pestoen sprængfyldt med umami. For en vegansk pesto kan du undlade ost og bruge gærflager som alternativ.
  • Salt – bruges til at smage den grønne pesto til.

 

krydderurter

 

Pesto med forskellige krydderurter

Prøv at erstatte basilikum med andre krydderurter såsom persille eller mynte. Det smager også vidunderligt med en smule rosmarin eller salvie. Det kan næsten ikke slå fejl, så eksperiment endelig løs. Prøv fx denne opskrift på lækker krydderurtepesto i fine butterdejsreder.

Jeg kan også anbefale dig at plukke ramsløg i foråret og bruge det til at lave ramsløgspesto. Det er en vidunderlig nordisk pesto, der virkelig smager dejligt.

 

Vegansk grøn pesto

Jeg får ofte efterspurgt opskriften på en vegansk pesto. Og det er heldigvis nemt at gøre opskriften helt vegansk, ved at undlade parmesan. Osten tilføjer det man kalder “umamismag” til pestoen, og derfor vil den aldrig smage helt så godt, hvis man blot helt undlader osten. Derfor vil jeg anbefale dig at erstatte ost med gærflager, der giver en god ‘ostet’ smag. Det består af deaktiveret gær og kan finde i helsekostbutikker.

Budgetvenlig grøn pesto

Hvis du synes, det er dyrt at lave grøn pesto helt fra bunden, kan jeg anbefale dig at erstatte halvdelen af krydderurterne med spinat. Så får du stadig en flot grøn pesto med basilikumsmag – og tilmed lidt ekstra næring fra spinaten.

Du kan også vælge at bruge solsikkekerner, græskarkerner og/eller mandler, der er billigere end pinjekerner og cashewnødder.

 

 

TIP: Prøv også at lave en rustik pesto som i denne opskrift på grillede gulerødder med rustik pesto.

 

[/full_width]

Opskrifter med grøn pesto

Jeg bruger ofte pesto i mine opskrifter – og aller helst denne hjemmelavede variant. Jeg elsker det eksempelvis til et godt italiensk foccacia brød, og bruger også pesto i disse skønne aftensmadsretter:

Shop the post

- reklamelinks

2 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej Emma.
    Dine opskrifter er rigtig spændende og nogle lækre rettter. Jegcer dog o tvivl om du Bruger både stilk og blade fra krydderurterne eller kun blade til dine pesto.

Skriv en kommentar