Opskrift på nøddesmør
Hjemmelavet nøddesmør er fantastisk lækkert ovenpå alt fra morgengrød og klatkager til rugbrødsmadder. Hvad end du har lyst til at lave mandelsmør, peanutbutter, tahin eller noget helt fjerde, kan det nemt gøres hjemmelavet.
En af mine favoritter er mandelsmør, men jeg elsker også at tilsætte andre nødder og kerner. Prøv eksempelvis en blanding af mandler og cashewnødder, der smager vidunderligt! Du kan også prøve at tilsætte chokolade til dit nøddesmør, som jeg gør i denne opskrift på hjemmelavet nutella.
Nøddesmør i foodprocessor
Det eneste, du skal bruge, er en foodprocessor med lidt hestekræfter og cirka 10 minutters tålmodighed. Så kan du let få en fantastisk cremet, flydende konsistens.
Prøv også at lave hjemmelavet kokossmør eller brug dit hjemmelavede nøddesmør til at lave mine sprøde nøddesmør-småkager.