Hvide asparges med stenbiderrogn

Hvide asparges med stenbiderrogn er en delikat, smuk og enestående lækker forret. Det udstråler forkælelse, forår og friskhed – og så er det tilmed utrolig nemt at lave.

Dette er en simpel opskrift, hvor råvarerne rigtig får lov til at stråle uden for meget postyr. Hvide asparges. Stenbidderrogn. Cremefraiche. Citron. Rugbrød. Det går man simpelthen bare aldrig galt i byen med, og jeg siger jer, at det her ikke er nogen undtagelse.

Hvide asparges med stenbiderrogn

Hvide asparges med stenbiderrogn

 

Bedøm denne ret

Let frokost eller forret til 2-4 personer

Ingredienser

  • 1 bundt hvide asparges
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • 200 g stenbiderrogn
  • 1 citron
  • 2 dl cremefraiche
  • 1 god håndfuld rugbrødschips

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Skræl de hvide asparges, og skær evt. det nederste af bunden af, hvis den er hård og grov.

Vend de hvide asparges i olivenolie, salt og peber i et ovnfast fad. Bag dem i 15 minutter, til de er møre og let gyldne i spidserne.

Anret bagte asparges på et fad eller enkelte tallerkener. Smag stenbiderrogn til med citronsaft, salt og peber, og fordel det over tallerkener. Fordel små skefulde cremefraiche over, og riv citronskal over. Drys med rugbrødschips, og krydr med peber.

Servér straks.

Find flere opskrifter i samme kategori

Opskrift på hvide asparges med stenbiderrogn

Denne opskrift på hvide asparges med stenbiderrogn er en rigtig forårsbebuder. Begge råvarer er i sæson fra det tidlige forår, og de kan kun nydes kortvarigt. Derfor er det med at nyde dem, når det er muligt, og her er denne opskrift en oplagt mulighed.

Hvide asparges med stenbiderrogn er en kombination, man bare ikke går galt i byen med. Det er både smukt og velsmagende, og så udgør det både en flot forret eller delikat, let frokost.

 

TIP: Prøv også min opskrift på blinis med stenbiderrogn eller butterdejsreder med laks

 

Hvide asparges med stenbiderrogn og rugbrødschips

 

Bagte hvide asparges

Det mest almindelige er at koge hvide asparges kort, så de netop bliver møre. Jeg synes dog godt om at bage dem i ovnen, hvilket giver en lidt mere ristet, nøddeagtig smag. På den måde sikrer man også, at de ikke bliver for udkogte og bløde.

De hvide asparges vil ikke blive sprøde i ovnen. Men spidserne bliver en smule gyldne, og de vil blive møre og saftige.

 

TIP: Prøv også hvide asparges i hjemmelavede tarteletter

 

 

TIP: Andre bud på smukke forretter er rugbrødschips med laksemousse eller butterdejspakker med laks.

Shop the post

- reklamelinks

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar