Hytteostsalat med avocado og æble

Denne hytteostsalat er et sandt frokosthit! Den er mættende, sund, alsidig… Og så smager den bare virkelig herligt!

Kombinationen af hytteost, avocado og æbler smager skønt og giver en god konsistens. Cremet, frisk og sprød på samme tid. Perfekt som pålæg på rugbrød eller i en sandwich eller som topping på en måltidssalat.

hytteostsalat

Hytteostsalat

 
frokost til 2 personer
i alt 5 min

Ingredienser

  • 1 avocado
  • 1 æble
  • 200 g hytteost
  • 1 spsk. citronsaft
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Skær avocado og æble i små tern, og rør det sammen med hytteost i en skål. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Opbevar hytteostsalaten på køl eller servér straks.

Find flere opskrifter i samme kategori

Hytteostsalat med grøntsager

Hytteostsalat kan laves med mange forskellige grøntsager. Eksempelvis ville en dejlig forårsvariant med asparges og radiser smage skønt.

Denne udgave med med avocado og æble kan laves året rundt. Den smager herligt med de sprøde, søde og syrlige æbler kombineret med cremet avocado.

 

Prøv også: Frokostssalat til hele ugen

Hytteostsalat som pålæg

Hytteost er utrolig mættende, og derfor er det et oplagt vegetarisk pålæg, hvis man gerne vil skære lidt ned for kødpålæg.

Hytteostsalat er ganske simpel at lave, og den kan både bruges som pålægssalat på et stykke ristet rugbrød eller i en sandwich. Den er dog også fantastisk som topping på en salat, fx en grov grønkålssalat, hvor den både mætter og smager.

Opskriften er et sandt hverdagshit, for den kan røres sammen i et snuptag, men holder sig flere dage på køl. Du kan derfor bruge den som pålægssalat den ene dag og lave en lækker salat den næste.

Inspiration til hjemmelavet pålæg

Lækkert pålæg kan redde frokosten, for det kan trylle selv det kedeligste rugbrød om til en luksus-servering.

Jeg har masser af lækre, nemme og grønne pålægsopskrifter på bloggen. Alt fra klassisk karrysalat til en vegansk hummus. Prøv nogle af mine favoritter her:

Shop the post

- reklamelinks

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar