Indbagt laks med sød kartoffel røsti

Denne opskrift på indbagt laks med sød kartoffel røsti er en anderledes og utrolig lækker måde at servere fisk på. Laksen bliver saftig og velsmagende, indbagt i en sprød skal af sød kartoffel røsti.

Det bedste af det hele er næsten, at opskriften ikke tager mere end 20 minutter at fremtylle. Hvis du mangler variation og inspiration til at få fisk på bordet, er dette altså en opskrift på nem og kreativ hverdagsmad, når det er bedst.

Indbagt laks med sød kartoffel røsti

Indbagt laks med sød kartoffel røsti

 
Indbagt laks til 4 personer
forberedelse 5 min / tilberedning 15 min / i alt 20 min

Ingredienser

  • 4 stykker laks (ca 600-800 g)
  • 250 g sød kartoffel
  • 1 æg
  • 1/2 spsk. olivenolie
  • 1 dl mel
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 grader varmluft med grillfunktionen tændt.

Skræl og riv sød kartoflerne på et rivejern eller ved hjælp af en foodprocessor. Tilsæt æg, mel, olivenolie, salt og peber, og rør det hele godt sammen med en gaffel.

Placér laksefiletterne på en beklædt bageplade eller i et ildfastfad. Fordel og pres nu rösti-blandingen rundt om alle siderne på laksen undtagen bunden. Sæt derefter laksen i ovnen i 15 minutter, indtil røstien er gylden og sprød, og laksen gennembagt.

Find flere opskrifter i samme kategori

Indbagt laks i revet sød kartoffel

 

Opskrift på indbagt laks med sød kartoffel

Indbagt laks med sød kartoffel røsti er lidt af et hverdagsmirakel af en opskrift. Opskriften er utrolig nem, retten er sund, og så smager det bare virkelig dejligt. Samtidig er det en lidt anderledes måde at få serveret laks. Så jeg er sikker på, at opskriften også vil hitte som gæstemad.

 

Prøv også: Laksefrikadeller med quinoasalat

Nem opskrift på indbagt laks

Denne opskrift på indbagt laks er utrolig nem og hurtig at lave. Og jeg vil vove at påstå, at alle vil kunne lave retten, ligegyldigt hvor stor erfaring, de har i et køkken.

Jeg sætter jo personligt stor pris på at lave mad. Og jeg bruger gerne halvanden time på at snitte, dampe, stege, bage og blanchere om aftenen. Det er min hobby, og når nogle går til kor, går jeg i køkkenet. Hvor jeg kan lege, være kreativ og koble af.

Selvfølgelig er det langt fra alle dage, det kan lade sig at gøre at bruge lang tid i køkkenet. Men heldigvis behøver det ikke at betyde, at maden ikke smager! Det er denne opskrift på indbagt laks med sød kartoffel rösti et fremragende eksempel på. Den kræver minimal tid, arbejde og opvask. Men resultatet taler for sig selv. Saftig, smagfuld fisk pakket ind i sød og sprød revet kartoffel.

Jeg håber, I vil give den et forsøg, for jeg ved, at mange elsker, når jeg deler opskrifter på nem, hurtig og alligevel kreativ hverdagsmad.

 

Prøv også: Laks med pesto crust

 

Indbagt laks med sød kartoffel låg

Tilbehør til indbagt laks

I denne opskrift får man egentlig tilbehør og fisk i én servering. Så det bliver det ikke meget nemmere! Alligevel vil jeg dog anbefale jer at servere ekstra grønt dertil.

En simpel grøn salat, lidt gnavegrønt og et par citronskiver, kan gøre det som et nemt måltid til en travl hverdag. Men jeg vil også anbefale dig at lave en lækker fyldig salat såsom denne boghvedesalat med bagte rødbeder eller min smukke og lækre ratatouille-salat.

 

Shop the post

- reklamelinks

6 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hvor ser det lækkert ud – og egentlig let nok.
    Overvejer almindelige kartofler, fordi vi får dem fra KBHFF.
    Endda en ret jeg kan se manden kan lide, og hvor jeg selv kan tilføje en kæmpe bunke frisk salat.
    Jeg kunne godt tænke mig at du delte nogle lette salat dressinger?? 😀

    1. Hej Johanne 🙂
      Det er super nemt – jeg er sikker på, at almindelige kartofler også ville smage skønt.
      Jeg er fan af en klassisk olie/eddike dressing med 2 spsk. olivenolie, 1 spsk. balsamicoeddike, 1 tsk. dijon sennep, 1 tsk. honning og salt & friskkværnet peber. Ellers kan du finde MASSER af forskellige dressinger i min kogebog 🙂

  2. Ihhhhh, hvor lyder(og ser) det altså lækkert ud! Ingen tvivl om, at det skal prøves inden alt for længe 🙂

  3. Lækker lille hverdagsret som jeg klart skal prøve at lave til mine kære 🙂
    Tak for dine altid meget skønne opskrifter og god inspiration her på bloggen 🙂
    En god dag til du og dine ønskes herfra!

  4. Ser SÅÅ LÆKKERT ud. Mås prøves i aften. Kan man dog erstatte melen eller undlade den? Tak for inspi!!

Skriv en kommentar