Kebabspyd med græskar
Kebabspyd med græskar er en utraditionel men utrolig dejlig kombination! De krydrede kebabdeller smager nemlig perfekt sammen med med søde græskartern.
Kan du ikke finde hokkaido græskar i supermarkedet, kan de let erstattes af søde kartofler eller butternut squash. Du kan også snildt undlade græskaret helt og blot lave spydene med kebabkød alene. Men det er nu lækkert med lidt variation på spydene så prøv dig endelig frem med årstidens grøntsager.
TIP: Prøv også min opskrift på fyldt græskar med kebab og tabbouleh
Tilbehør til kebab
Jeg serverer ofte disse kebabspyd med min opskrift på bagte auberginer. Det er en mellemøstlig inspireret opskrift, hvor jeg toppet halve bagte auberginer med tahindressing, granatæblekerner og persille.
Menuen ville endvidere smage dejligt med hjemmebagte pitabrød og måske en omgang hummus, hvis tiden er til det.
Jeg kan også varmt anbefale dig at servere de lækre kebabspyd til min kikærtesalat med bagte auberginer og soltørrede tomater eller en mellemøstlig inspireret salat med havreris. Det er begge skønne salater, der både hitter som tilbehør og måltidssalat.
TIP: Du kan også tilberede kebab og græskar hver for sig med denne opskrift på græskarfritter.
Hvis du prøver en af mine opskrifter, vil jeg elske at se resultatet på Instagram. Tag mig gerne med @emmamartiny eller brug #MartinyFood.